El Niño: Forskelle mellem versioner

'''El Niño''', eller mere korrekt, '''El Niño – sydlig oscillation (ENSO)''', er et globalt fænomen, der opstår i [[hav]]et og [[jordens atmosfære|atmosfæren]]. El Niño og La Niña er store [[temperatur]]svingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige [[Stillehavet|Stillehav]]. Navnet kommer fra [[spansk (sprog)|spansk]], og betyder »drengebarnet«. »Drengebarnet« refererer til [[Jesus]]barnet, fordi fænomenet ofte starter omkring [[jul]]etid udenfor vestkysten af [[Sydamerika]]. Effekten er stor for klimaet på den sydlige halvkugle, og blev først beskrevet i [[1923]] af Sir [[Gilbert Thomas Walker]], som har navngivet den til [[Walkercirkulationen]], en vigtig del af ENSO-fænomenet. Den atmosfæriske del af fænomenet kaldes den '''sydlige oscillationen''' ('''SO''') og omhandler månedlige eller sæsonbaserede svingninger i lufttrykket mellem [[Tahiti]] og [[Darwin]] i [[Australien]].

 

 

I [[Stillehavet]] strækker opvarmningen under en El Niño sig over hele det tropiske Stillehav, og der er en klar sammenhæng med intensiteten i den sydlige oscillation. Mens ENSO-hændelser opstår omtrent samtidig i Stillehavet og Det indiske hav, opstår de først 12 til 18 måneder senere i [[Atlanterhavet]]. Mange af landene, der rammes hårdest af ENSO er udviklingslandene i [[Sydamerika]] og [[Afrika]], hvor økonomien er afhængig af jordbrug og fisk som hovedkilde til madtilgang, sysselsætting og eksport til udlandet. Dersom man klarer at varsle ENSO-hændelser i de tre have, kan det få stor global samfundsøkonomisk indvirkning. ENSO er en global og naturlig del af klimaet på Jorden, og om intensiteten eller frekvensen af fænomenet vil ændre sig som følge af [[global opvarmning]] er et meget vigtigt spørgsmål. Man har fundet bevis for at fænomenet varierer i løbet af en meget længere tidsskala og man kan have tiår med kraftigere ENSO-hændelser, og andre tider som er roligere.