BornholmerFærgen: Forskelle mellem versioner

Efter man fraFra 1857 havdeblev besejletruten Rønne-København besejlet med den dårligt egnede [[hjuldamper]] ''Mercur'' (med kælenavnet ''Varpelars'', fordi den ofte skulle "varpes" ind i havnen ligesom sejlskibe i stille vejr), blev en gruppe af Bornholms fremtrædende mænd enige om, at der måtte etableresetablere et rederi med et egnet dampskib til at betjene ruten, efterhånden somda borgere og forretningsdrivende blev mere og mere afhængige af kontakt til resten af Danmark. Derfor indrykkede mande i ''Bornholms Avis'' den [[14. november]] [[1865]] et opråb for at skaffe startkapital (aktier) på 60.000 rigsdaler. Skibet skulle sejle 60 ture i løbet af 9ni måneder og lægges op om vinteren.

Den [[14. februar]] [[1866]] afholdtvar mander konstituerende generalforsamling på Rønne rådhusRådhus, og herefterselskabet afgav selskabet ordre på et skib hos [[Burmeister og Wain]]. [[1. november]] samme år var skibet klar, og jomfruturen til Bornholm d. 3 november forløb uden problemer trods kraftig storm.

Ved århundredskiftet havde rederiet fire skibe, der betjentepå ruten, og med deten antal og den med vore dages øjne begrænsedebegrænset fragtmængde kunnevar der også om sommeren blive et skib til overs til lystture til Sverige, [[Christiansø]], [[Stockholm]], [[Oslo]] eller sågar [[London]], hvilket iflg. kilderne- dog kun er sket en enkelt gang.

Til trods for de fire skibe og den - dengang - stærkt øgede passagertrafikpersontrafik, var der ikke flere personer med ad gangen, end til at hele passagerlisten blev trykt i avisen hver afgang og ankomst.

I 1881 og endnu værre i 1888 var der problemer om vinteren, hvor skibene lå stille i mange uger, og når de endelig sejledeafgik, sketesejlede detde fra iskant til iskant, hvorfra man trak redningsbådene blev trukket over isen ind til land, hvor manbesætningen hentede de mest livsnødvendige forsyninger samtog kul til kedlerne. Blandt andet satte skibet ''Heimdal'' sig fast i isen ved Ystad d. 16. marts 1888, og ingen frapå Bornholm vidste, hvad der blev af skibetdet, før det pludselig såslå ud for Rønne d. 2. april. Der havde ikke været andre sejlende i nærheden, der kunne bringe meldinger til øboerneBornholm.

I startenbegyndelsen af 1900-tallet steg gods- og passagermængderne så meget, at kulfyrede dampskibe ikke længere kunne tilfredsstille behovet. Rederiet holdt trit med den generelle udvikling, både med dieseldrevne skibe, radar, radio og megen anden mekanik og teknik, og de nyere dieseldrevne skibe blev bygget med skrog, der mindede om isbrydernes, så de bedre kunne besejle farvandet om vinteren.