Aleksandr Nevskij: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Zorrobot (diskussion | bidrag)
m r2.5.2) (robot Tilføjer: no:Aleksander Nevskij
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Store sejre: indsat intern henvisning
Linje 5:
Aleksander blev født i [[Pereslavl-Zalesskij]] som fjerde søn af fyrst [[Jaroslav Vsevolodovitsj]], og så ikke ud til at ville komme på tronen. I [[1236]] blev Aleksander alligevel valgt af novgoroderne til at være fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev da at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod [[Sverige|svenskerne]] og tyskerne.
 
Efter, at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne [[Izjora]] og [[Neva]] mødtes, den [[15. juli]] [[1240]], angreb Aleksander med sin lille hær, og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden [[Slaget ved Neva]], og på grund af hans militære triumf, fik den 19-årige Aleksander tilnavnet ''Nevskij'', som betyder ''fra Neva''. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af [[Gardarige|Kiev-riget]] og styrkede Aleksanders politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til [[bojar]]eneerne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.
 
Efter, at [[Pskov]] var blevet invaderet af hærgende, [[livland]]ske ridderne, sendte Novogorods autoriteter bud efter Aleksander. I foråret [[1241]] kom han tilbage fra sit eksil, samlede en hær, og drev livonerne ud. Aleksander og hans mænd kæmpede mod det godt trænede, livlandske [[kavaleri]] ledet af Hermann, broder til [[Albert af Riga]]. Aleksander og hans hær mødte fjenden på isen af søen [[Tsjudskoje]], og knuste ridderne i [[Slaget på isen]] den [[5. april]] [[1242]].
 
Alexanders sejr er en betydelig begivenhed i europæisk middelalderhistorie. Russiske infanterister havde omringet og slået en hær af riddere med tykke rustninger og heste længe før vesteuropæerne lærte, hvordan infanteri kunne slå et kavaleri. De russiske krønikers dødstal varierer kraftig fra bare nogen få døde livlændinge til flere hundrede.