Bjarkemål: Forskelle mellem versioner

 

I Bjarkemål har Rolf Krake gjort [[Sverige|svenskerne]] skatskyldige, men de ødelægger kongesædet Lejre med en list, som minder om den [[trojansk hest|trojanske hest]] hos [[Homer]]: Vognene, der skal bringe skatterne til Lejre, er nemlig fyldt med skjulte våben. Da svenskerne under Hjartvars ledelse ankommer Lejre, inviteres de til fest, men i modsætning til danskerne sørger de for at holde sig ædru. Saxo har kombineret motiver fra det oprindelige, danske digt med motiver fra anden sang i ''Æneiden'', kaldet ''nyktomakhi''en, hvor [[Æneas]] fortæller [[Dido]] om grækeres og trojaneres kamp i [[Troja]]. ''Nyktomakhi''en er af nogenlunde samme længde som Bjarkemål, og indeholder de samme elementer: Den trojanske hest/svenskernes indsmuglede våben, danskerne/trojanerne sover, da svenskerne/grækerne griber til våben, samt klimaks: [[Gud]]inden [[Venus]] viser Æneas, at det er guderne selv, dvs [[Jupiter]], [[Juno]], [[Minerva]] og [[Neptun (gud)|Neptun]], der ønsker Trojas fald, og han bør derfor flygte. Tilsvarende viser Rolf Krakes søster Ruth Bjarke krigsguden [[Odin]], med den forskel, at synet af Odin udgør Bjarkes og Hjaltes døds-øjeblik. <ref>Lars Boje Mortensen: "Digternes lys og ære", ''Antikken i ettertiden'' (s. 78), Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>

 

Digtet starter med, at Hjalte vækker sine fæller til kamp: