Bjarkemål: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Om Grundtvigs version.
m Om bjørnen som Bjarkes fylgje.
Linje 4:
 
I Bjarkemål har Rolf Krake gjort [[Sverige|svenskerne]] skatskyldige, men de ødelægger kongesædet Lejre med en list, som minder om den [[trojansk hest|trojanske hest]] hos [[Homer]]: Vognene, der skal bringe skatterne til Lejre, er nemlig fyldt med skjulte våben. Da svenskerne under Hjartvars ledelse ankommer Lejre, inviteres de til fest, men i modsætning til danskerne sørger de for at holde sig ædru. Saxo har kombineret motiver fra det oprindelige, danske digt med motiver fra anden sang i ''Æneiden'', kaldet ''nyktomakhi''en, hvor [[Æneas]] fortæller [[Dido]] om grækeres og trojaneres kamp i [[Troja]]. ''Nyktomakhi''en er af nogenlunde samme længde som Bjarkemål, og indeholder de samme elementer: Den trojanske hest/svenskernes indsmuglede våben, danskerne/trojanerne sover, da svenskerne/grækerne griber til våben, samt klimaks: [[Gud]]inden [[Venus]] viser Æneas, at det er guderne selv, dvs [[Jupiter]], [[Juno]], [[Minerva]] og [[Neptun (gud)|Neptun]], der ønsker Trojas fald, og han bør derfor flygte. Tilsvarende viser Rolf Krakes søster Ruth Bjarke krigsguden [[Odin]], med den forskel, at synet af Odin udgør Bjarkes og Hjaltes døds-øjeblik. <ref>Lars Boje Mortensen: "Digternes lys og ære", ''Antikken i ettertiden'' (s. 78), Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>
 
Berømt er optrinnet, hvor Bjarke sover dybt i hallen, mens hans [[fylgje]] eller dobbeltgænger i dyreham, [[bjørn]]en, kæmper på hans vegne udenfor. Da man endelig får Bjarke kaldt ud til kamp, er bjørnen forsvundet. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 19), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref>
 
Digtet starter med, at Hjalte vækker sine fæller til kamp: