Echelon (netværk): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Heb (diskussion | bidrag) m flyttede ECHELON til Echelon (netværk): Jf. argumentation fra Diskussion:Echelon (netværk)#Akronym omkring EnWiki |
Heb (diskussion | bidrag) Opdateret navnet efter flytning |
||
Linje 1:
[[Fil:Silvermine_Echelon_Antenna_4_-_Through_the_wire.JPG|thumb|right|Antenne 4 på den tidligere
'''Echelon''' (også '''ECHELON''') menes at være det største elektroniske [[spion]]-netværk i historien. Det bliver styret af [[USA]], [[Storbritannien]], [[Canada]], [[Australien]] og [[New Zealand]] hvor det bliver brugt til at gemme telefonopkald, faxbeskeder, [[e-mail]], [[SMS]] hele verden over. Det menes, at
Det foreslåede totalt informations overblik "Total Information Awareness", der kun skal bruges i USA, bygger på teknologi magen til
I sagens natur er omfanget af
== Historie ==
Det vides ikke præcist med hvilket formål
== Organisationen ==
Linje 14:
De individuelle lande i UK/USA-alliancen har fået tildelt forskellige ansvarsområder for overvågning af forskellige steder af kloden. Canadas hovedopgave var at overvåge de nordlige dele af det tidligere Sovjet og gennemføre opsnapningen af alt kommunikations trafik som kunne blive opfanget fra ambassader over hele verden. Efter den kolde krig blev der lagt større tryk på overvågning af satellit, radio og mobiltelefons trafik, der stammer fra Central- og [[Sydamerika]]. Hovedsageligt som et forsøg på at finde [[euforiserende stoffer]] og [[kriminel]]le i regionerne. [[USA]], med dens store arsenal af spionsatellitter og lytteposter, overvåger det meste af latin [[Amerika]], [[Asien]], Asiatisk [[Rusland]] og det nordlige [[Kina]]. [[Storbritannien]] lytter med på [[Europa]] og Rusland vest for [[Ural bjergene]], såvel som [[Afrika]]. [[Australien]] jagter information stammende fra [[Indokina]], [[Indonesien]] og det sydlige Kina. [[New Zealand]] gennemsøger det vestlige [[Stillehav]].
Tilhængere lægger stor vægt på at
Amerikanerne menes at dominere UK/USA-alliancen og levere det meste af computerekspertisen og meget af mandskabet til globale opsnapningsbaser. U.S. [[NSA|National Security Agency]] (NSA), med hovedkvarter i Fort Meade, Md., lige uden for [[Washington D.C.]], har et globalt mandskab på 38.000 og et budget estimeret til at være mere end $3,6 milliarder (amerikanske dollar med mindre andet er speciferet). Det er mere end [[FBI]] og [[CIA]] tilsammen (begge er også amerikanske sikkerhedsagenturer).
Linje 20:
Til sammenligning bliver [[Canada]]s kommunikations- og informationsoperationer styret af "the Communications Security Establishment", eller CSE, en del af det Canadiske "Department of National Defence". Det har et personale på 890 personer og et årligt budget på $110 millioner (Cdn). CSEs hovedkvarter med øgenavnet "The Farm", eller "Gården" på dansk, er "Sir Leonard Tilley" bygningen på Heron Road i landets hovedstad, Ottawa, [[Ontario]], og dens hovedkommunikationsopfanger er lokaliseret på en gammel radiomilitærbase i Leitrim, lige uden for [[Ottawa]].
Regeringerne i Australien, New Zealand og [[Nederlandene]] har allerede bekræftet at
I maj [[2001]], lavede [[EU]] en rapport<ref name='EU445698EN'> {{citation | contribution = Report on the existence of a global system for the interception of private and commercial communications (
== Begrænsninger ==
Begrænsningerne på et så stort system som
==
To journalister fra [[Ekstra Bladet]] hævdede efter nogen research, at der fandtes fire anlæg i Danmark<ref>[http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/committees/temp/20010122/430420EN.doc Brev til EU's ''Temporary Committee on the
Forsvarets anlæg "[[Aflandshage]]" på [[Amager]].<ref>[http://maps.google.com/maps?ie=UTF8&om=1&z=18&ll=55.561611,12.583525&spn=0.002582,0.006738&t=h Google Maps: Aflandshage]</ref>, "Skibsbylejren" ved Hjørring<ref>[http://maps.google.com/maps?ie=UTF8&om=1&z=17&ll=57.489746,10.011367&spn=0.004907,0.013475&t=h Google Maps: Skibsbylejren]</ref>, et anlæg nær [[Christiansfeld]] i Sønderjylland og et anlæg på [[Bornholm]]. EU's undersøgelse hvori pågældende journalisters research indgik i, mente dog ikke at der var grund til at tro, at pågældende anlæg var en del af Echelon, og i den endelige redegørelse nævnes ingen anlæg i Danmark<ref name='EU445698EN'></ref>.
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Echelon}}
* [http://www.europarl.europa.eu/pv2/pv2?PRG=DOCPV&APP=PV2&SDOCTA=21&TXTLST=1&TPV=DEF&POS=1&Type_Doc=RESOL&DATE=050901&DATEF=010905&TYPEF=A5&PrgPrev=TYPEF@A5|PRG@QUERY|APP@PV2|FILE@BIBLIO01|NUMERO@264|YEAR@01|PLAGE@1&LANGUE=DA Europaparlamentet om
* [http://stop1984.dk/echelon/ Foreningen Stop 1984 om
* [http://fas.org/irp/eprint/sp/ Secret Power - New Zealand's Role in the International Spy Network af Nicky Hager (engelsk)] bogudgivelse fra 1996 om New Zelands rolle i
* [http://cryptome.sabotage.org/cryptout.htm#Echelon Cryptome -
* [http://www.noah2900.dk/hgweb/pdf/echelon_feature.pdf Hvorfor du ikke skal sige Artiskok, når du taler i telefon] Artikel om Echelon af Jesper Borup og Uffe Laursen fra magasinet VIRUS
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* Bo Elkjær & Kenan Seeberg - ''Gåden om
[[Kategori:Militær]]
|