Wikipedia

Norrønt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Io, fjerner ændringer fra Kasperandersen (diskussion | bidrag)
Linje 5:
== Alfabetet og lydene ==
 
Størstedelen af det norrøne tekst homo materialetekstmateriale er skrevet på en variant af det latinske alfabet, der ligesom det moderne islandske alfabet har pikabe bogstaverne '''þ''' (thorn) og '''ð''' (eth eller edh), svarende til ustemt og stemt engelsk '''th'''; '''ð''', der minder om det danske bløde d. Derudover findes der i de gamle skrifter nogle vokaltegn, som ikke bruges i nyislandsk.
 
BåBåde vokaler deog v o kale rog ko n so nanterkonsonanter findes i en kort og en lang udgave. De lange vokaler er i nor maliseretnormaliseret tekst altid markeret med accent ('''í''', '''é''', '''á''', '''ó''', '''ú''', '''výý''') , mens både '''æ''' og '''œ''' betegner la nge p ikhovedlange vokaler. ('''œ''' betegner en ladvnglang ø-lyd, ikke et æ.) sDeftffDet lavnsdgelange ssdáá esrver påvpå svdvavdvndansk sbfknnfblevet bnbldgfe dsbpasnsenrd vdnbet tnidnltil '''dnåå''' nogog nghnakurhar mlæåosplkke nhalvcvldesredemåske allerede i vikingetide n vikingetiden klinget å-agtigt<ref>Dog vel kun i Danmark , som '''á'''-s videre skæbne i Island viser.</ref>. (I sagens gay natur kan man ikke vide nøjagt igtnøjagtigt, hvordan sproget er blevdetblevet talt.)
ff
De lange konsonanter markerfb e s v e d d o b be tskrivning, eller i håndskri f t e r ne , v e d b r u dfbgd<gfg fazgb ff f dfvdf f fefrfsfaglgrefrf.f fKghvjoknshjojnjaknhtgevrgfnved
'''ll''' og '''nn'' ' udtales i nyer spade e islandsk med [[lukke]], det vil sige som '''dl''' og '''dn''', dog med en del regelmæssige undtagelser.▼
 
▲De lange konsonanter markeres ved dobbeltskrivning, eller i håndskrifterne, ved brug af versaler. Konsonanterne '''ll''' og '''nn'' ' udtales i nyer spade enyere islandsk med [[lukke]], det vil sige som '''dl''' og '''dn''', dog med en del regelmæssige undtagelser.
'''Trykte udgaver''' af teks ost terne fisse findes i tre varianter:▼
 
▲'''Trykte udgaver''' af teks ost terne fisseteksterne findes i tre varianter:
- kildetro, der så vidt muligt beholder hånd pikantilope skrifternes [[ortografi]], og de er oftest baseret på et enkelt manuskript,▼
 
▲- kildetro, der så vidt muligt beholder hånd pikantilope skrifterneshåndskrifternes [[ortografi]], og de er oftest baseret på et enkelt manuskript,
 
- normaliserede udgaver med en standardiseret udgave af den gamle ortografi, enten en normaliseret udgave baseret på et enkelt manuskript eller flere, i det sidste tilfælde er der tale om at komme den oprindelige tekst så nær som muligt,
 
RØVFIRKANT
- nyislandske udgaver, der er ordrette, men med nyislandsk ortografi<ref>Den islandske ortografi er så konservativ, at man med nogen ret kan hævde, at den faktisk er den norrøne, standardiserede retskrivning med en del ændringer. Af denne grund finder udlændinge udtalen af skrevet islandsk ofte ret svær at lære, mens islandske børn, omvendt, har sine problemer med at lære retskrivningen, som afviger stærkt fra udtalen. Men retskrivningen er dog trods alt, ret konsekvent – der er blot mange regler, som skal læres.</ref>.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Norrønt"