Sprogvidenskab: Forskelle mellem versioner

Ikke desto mindre er sprog så komplekst, at det kan understøtte mange synsvinkler. Det er bestemt værdifuldt både at kende de præcise måder en bestemt grammatisk konstruktion bruges af nutidens dansktalende og den historiske proces, der førte netop den konstruktion ind i det danske sprog. Visse indsigter i sproget kan kun komme fra et historisk perspektiv. Når man f.eks. skal forstå, hvordan et sprog kan påvirke eller endda omskabes til andre, så kræver det en historisk synsvinkel.

Det ser ud til, at det ikke historiske perspektiv har overtaget på de amerikanske universiteter. Mange introducerende kurser i sprogforskning har f.eks. slet ingen historisk del overhovedet. Brown universitetet har intet institut for sprogforskning, men i stedet et enligt ”Institut for Erkendelsesteori og Sprogforskning”; erkendelsesteori er tilbøjelig til at have en noget ikke-historisk karakter, og det samme gælder instituttets sprogvidenskabelige arbejde. Dette skift i fokus over til en ikke-historisk synsvinkel begyndte med [[strukturalismen]], især repræsenteret ved [[Ferdinand de Saussure]], der indledte skiftet, og [[Noam Chomsky]], der gjorde det altdominerende.

 

==Individuelle talende, sprogsamfund og sproglige almentræk==