Reportage: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 80.167.174.243, fjerner ændringer fra Patrickpetersen (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 16:
* Baggrundsreportage (bagom historien, begivenhedsudvikling, opridser facts, f.eks. omtale af et uafklaret mord)
== Reportage ==
Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner.
I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være tilstede.
Reportageelementer er derfor gode også at bruge i andre sammenhænge, fx i nyhedshistorien, hvor indgangen til artiklen kan være et ’malende billede’ af fx rådne agurker. Dermed sætter det billeder i gang i hovedet på læserne, der får lyst til at læse videre i historien om dårlige agurker i butikkerne.
== Undersøgende journalistik ==
I den undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere ned i sin historie og underbygger den med flere kilder, fx historisk eller videnskabeligt materiale, dokumenter el. lign.
Desuden foretager han et stort analysearbejde og en grundig kildekritik. Det er en tidskrævende form for journalistik, og den udføres derfor ofte af to eller flere journalister.
Genren bruges ofte til kritisk at belyse problemer af væsentlig interesse for læserne eller til at afsløre ulovlige forhold eller forhold, der kan angribes rent moralsk.
Undersøgende journalistik, som afslører forhold, får ofte karakter af at være en kampagne. I de tilfælde kan den omfatte mange artikler af forskellig art, fx interviews og referater. En kampagne har ikke kun til formål at informere læserne, men skal også påvirke fx politikere.
== Eksempler ==
| |||