Matrosoprøret i Kiel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
|||
Linje 1:
[[File:Wik Breuste Kiel.jpg|thumb|250px|Skulpturen Wik i Ratsdienergarten i Kiel til minde om hændelserne i november 1918]]
'''Matrosoprøret i Kiel''' fandt sted i sidst i oktober [[1918]]. Det begyndte, da der kom til [[lydighedsnægtelse]] på enkelte opankrede tyske kejserlige flådeskibe ud for [[Wilhelmshaven]], som endte med at flere slagskibs-besætninger begik [[mytteri]] ved at nægte at være med til de sidste fægtninger mod den overlegne britiske flåde. I begyndelsen af november udviklede det sig til at marinesoldaterne og værftsarbejderne i [[Kiel]] startede et åbent oprør, som i løbet af få dage udviklede sig til [[Novemberrevolutionen]], der 9. november 1918 i slutningen af 1. verdenskrig førte til Det [[Tyske Kejserrige]]s undergang, kejser [[Wilhelm 2. af Tyskland]]s afgang og til udråbelsen af republikken som 1919 konstitutionerede sig i den forfatningsgivende Nationalforsamling i [[Berlin]].
Flådekommandoen opgav deres oprindelige plan om et afgørende søslag, da de ikke kunne være sikker på mandskabernes lydighed. III. Eskadrille (III. Geschwader) blev beordret tilbage til hjemhavnen i
[[File:Bundesarchiv Bild 146-1976-067-10A, Matrosen-Aufstand.jpg|thumb|250px|Matroser i Wilhelmshaven demonstrerer efter opstanden i 1918]]
▲Flådekommandoen opgav deres oprindelige plan om et afgørende søslag, da de ikke kunne være sikker på mandskabernes lydighed. III. Eskadrille (III. Geschwader) blev beordret tilbage til hjemhavnen i [[Kiel]]. Eskadrilles kommandør, Viceadmiral Kraft, afholdt undervejs en øvelse med sine slagskibe i [[Helgolandsbugten]]. Da alt fungerede perfekt, troede han at han igen havde mandskaberne under kontrol. Under sejladsen gennem [[Kielerkanalen]] lod han 47 matroser fra slagskibet SMS Markgraf arrestere.
== Oprøret i Kiel ==
Ved ankomsten til Kiel blev de 47 matroser indsat i to fængsler. Efter en lang landlov satte matroserne himmel og hav i bevægelse, for at forhindre et nyt udløb og opnå at få deres kammerater løsladt. Den 1. november mødtes ca. 250 af dem i fagforeningshuset. De sendte en delegation hen til officererne, men forgæves. Matroserne forstærkede deres kontakt med [[fagforening]]erne og arbejderpartierne [[Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands
USPD]] og [[SPD]]. Om aftenen den 2. november samledes matroserne i det fri; næsten 600 mødtes på Eksercerpladsen i Viehburger-skoven for at kræve de indsatte matroser løsladt. Det var overvejende matroser fra 3. eskadre, men også medlemmer af Landmarinen (marinere med infanteriopgaver) og enkelte USPD-tillidsfolk. For første gang kom nogle af de protesterende også med politiske krav. Allerede samme nat fremstillede USPD-funktionærerne flyveblade, der opfordrede Kiels arbejdere til at støtte protesterne.
Line 15 ⟶ 17:
Om morgenen den 5. november blev revolutionens første soldaterråd stiftet og vedtog med de "14 Kieler Punkten" sit program, hvor de politiske krav var domineret af forhold, der vedrørte soldaternes dagligdag. Soldaterrådet besad revolutionær magt, men en klar vision om fremtiden eksisterede ikke.
# Løsladelse af alle politiske fanger.
# Fuldstændig tale og pressefrihed.
# Ophævelse af brevcensur.
# Indførelse af regler, der giver mandskabet en bedre behandling fra deres overordene.
# Straffri tilbagegang af alle kamerater ombord og i kaserne.
# Udsejling af flåden må ikke finde sted.
# Alle beskyttelsesforanstaltninger med blodudgydelser må ikke finde sted.
# Tilbagetrækning af alle ikke hjemmehørende tropper.
# Alle forholdsregler til at beskytte den private ejendomsret bliver omgående lovgivet af soldaterrådet.
# Udenfor tjeneste er der ingen overordnede mere.
# Uindskrænket personlig frihed fra afslutning af tjeneste til begyndelsen af næste tjeneste.
# Alle officerer der erklærer sig indforstået med det bestående soldaterråds forholdsregler, kan blive. Alle øvrige må forlade kasernen.
# Alle som tilhører soldaterrådet befries fra alle tjenester.
# Samtlige i fremtiden kommende forholdsregler, kan kun besluttes af soldaterrådet.
For at give fordringerne eftertryk, truede matroserne med de i deres magt hørende krigsskibe, at beskyde det nær kysten liggende officervillakvarter Düsternbrook. Alle de tropper som var imod aftalerne mellem Artelt og Souchon og klar til at slå oprøret kom efterhånden under matrosernes kontrol.
Den 6. november vedtog marinens ledelse på egen hånd en nedkæmpning. Men de manglede tropper, og intet skete. Magten i Kiel lå i hænderne på de to råd, men alligevel forblev de gamle magthavere - guvernøren såvel som overborgmesteren og hans forvaltning - i deres embeder. Rådene begrænsede sig til at kontrollere forvaltningen gennem forhandlinger og princippet om sideordnede borgerrepræsentanter. Til sidst satte socialdemokraten [[Gustav Noske]] sig selv i spidsen for de revolutionære soldater; han lod sig udnævne til leder af soldaterrådet, som han bagefter sammensatte på ny. De revolutionære stolede på ham, og de gamle magthavere accepterede ham. Dette soldaterråd havde intet program, men handlede først og fremmest med henblik på at opretholde den offentlige orden.
Den 6. november nåede nyheden om de revolutionære tilstande i Kiel til [[Sønderborg]] på [[Als]], hvor mellem 4.000 og 5.000 tyske marine og infanterisoldater var indkvarteret på [[Sønderborg Kaserne|marinestationen i Sønderborg]]. Samme dag holdt soldaterne et møde og stiftede et soldaterråd. Som formand valgte de den 32-årige [[Bruno Topff]]. Under hans ledelse forløb revolutionen på Als ordnet og ikke-voldeligt. Men hans regering holdt mindre end 70 timer: den 9. november trådte han tilbage som formand for soldaterrådet af helbredsmæssige årsager.
== Eksterne henvisninger og kilder ==
| |||