Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: la:Carolus Mauritius de Talleyrand-Périgord |
Nordfra (diskussion | bidrag) Lidt om hans baggrund. |
||
Linje 4:
Talleyrand blev den første valgte [[Frankrigs premierministre|franske premierminister]] (regeringsleder).
==Liv==
Talleyrands forældre overlod ham til en barnepige, der lod ham falde ned fra et skab, så han brækkede en knogle i foden der aldrig blev lægt. De eneste karrierer, der ansås passende for mænd af hans [[stand]], var i [[hær]]en eller ved [[hof]]fet. Som halt var Talleyrand hverken stridsdygtig eller i stand til at danse, så han måtte i stedet blive [[præst]]. Han aflagde sin [[teologi]]ske eksamen ved [[Sorbonne]], men følte den dybeste modvilje mod [[Den katolske kirke]]. Det lå i hans natur at stille spørgsmål, ikke mindst ved [[autoritet]]er, så han blev en flittig samler af værker af [[oplysningstiden]]s [[filosof]]fer, og af ren [[pornografi]], hovedsageligt om præsters og [[nonne]]rs forbindelser. <ref> Simon Schama: ''Citizens'' (s. 21), Penguin books, 1989, ISBN 0-14-017206-8</ref>
Talleyrand blev i [[1788]] [[biskop]] af [[Autun]], og tilsluttede sig den franske nationalforsamling i [[1789]] som medlem af tredjestanden. Fra 26. august var han med til at udarbejde erklæringen om menneskerettighederne.
I [[1791]] aflagde han som den første gejstlige [[ed]] til den nye forfatning, og blev derfor af [[pave Pius 6.]] [[Bandlysning|bandlyst]] og afsat som biskop. Under [[terror]]en opholdt Talleyrand sig i [[Amerika]]. Han kom tilbage og var udenrigsminister fra [[1797]] til [[1807]]. Han støttede Napoleon ved [[statskup]]pet i [[1799]]. Udenrigspolitisk afviste han imidlertid Napoleons erobringspolitik. Napoleon betegnede ham som ''de la boue dans un bas de soie'' (= pløre i en silkestrømpe).
Efter at han var afskediget som udenrigsminister, samlede han ivrigt allierede for å hjælpe [[bourbon]]erne til at genvinde magten i Frankrig. Efter Napoleons nederlag i [[1814]] blev han af kong Ludvig 18. udnævnt til udenrigsminister.
Under [[Wienerkongressen]] repræsenterede han Frankrig og undertegnede Paris-freden [[30. maj]] [[1814]] og slutakterne fra [[9. juni]] [[1815]]. Mellem [[1830]] og [[1834]] var han ambassadør i [[London]].
Talleyrands mål var altid en europæisk balance magterne imellem, og en stormagtsstilling for Frankrig. Han ligger begravet ved sit [[slot]] i Valençay.
==Henvisninger==
<References />
{{Commons left|Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord}}
| |||