Absalons Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link til Menighedshus |
m Typo fixing, typos fixed: igang → i gang (2) |
||
Linje 35:
Den anden etape, det egentlige kirkebyggeri, foregik i 1933-34. Bygherre var "Det københavnske Kirkefond", arkitekter A. Wittmack og V. Hvalsøe.
Det var nu ikke så let at komme så vidt. I 1928 søgte kirken i anledning af 800-års jubilæet for biskop Absalon, om Københavns Magistrat og Borgerrepræsentationen ville give de 40.000, som kirkegrunden i sin tid kostede - som tilskud til at komme
Et par uger senere, stadig i 1928, åbnede Berlingske Tidende en indsamling til et dobbelt-tårn, anslået til at skulle koste 45.000 kr.
I 1930 havde Kirkeministeriet planer om at udslette Absalons sogn og dele det mellem Enghave, Maria og Gethsemane sogne. Menighedsrådet afslog. I 1931 forsøgte ministeret sig igen - nu med Absalon som hjælpekirke under Gethsemane. Menighedsrådet afslog igen.
Linje 51:
Midlerne til opførelse af såvel trækirken, korsarmen (menighedshuset), som den egentlige kirke, kom fra indsamlinger. Der var indsamlinger i sognet, og der kom penge fra enkeltpersoner uden for sognet. Der var også indsamlinger i forskellige menigheder i København, og i nogle sogne i Jylland. En indsamling i Svendborg amt foranstaltet af Kirkefondet, bidrog med ca. 100.000 kr. Endelig kom der bidrag fra "Kirkesagens venner i København", og foruden et kontant tilskud bidrog Kirkefondet selv ved at skænke grunden til Absalons kirke. Ejer af kirken var Kirkefondet.
Indvielsen af kirken skete den 2. september 1934. Sjællands sidste biskop, Ostenfeldt, skulle have foretaget indvielsen, men var syg, så provst Schousboe forestod den i stedet for.
Byggeriet var planlagt til
På 25-års fødselsdagen i 1944 for trækirkens indvielse blev den sidste del af byggelånet til stenkirken tilbagebetalt. Pengene kom igen fra indsamlinger, bl.a. fra den daværende pastor Poulsens indsamlings-rejser til jyske sogne, og til de sogne, hvor han tidligere havde været præst.
| |||