Eugenik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Om eugenikkens fremvækst.
Om tvangssteriliseringer i Tyskland og Norge.
Linje 13:
Også socialdemokraten [[K. K. Steincke]] skrev om eugenik i ''Fremtidens Forsørgelsesvæsen'' som udkom i [[1920]].
Blandt andet anbefalede han en diskussion om tvangssterilisation. <ref>[http://www.digitaldanmarkshistorie.dk/filer/steincke02.doc Fremtidens Forsørgelsesvæsen], Den digitale danmarkshistorie.</ref>
 
Begrebet eugenik har siden [[1933]] haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den [[nazisme|nazistiske]] [[ideologi]], lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød, at man [[sterilisation|steriliserede]], [[kastration|kastrerede]] eller dræbte mennesker, der var uønskede - herunder [[handicap]]pede, [[homoseksuel]]le, [[jøde]]r og [[sigøjner]]e.
 
Begrebet er igen på vej i brug, dels som et argument for [[genmanipulation]] i den menneskelige arvemasse, dels som et argument for at modvirke arvemassens forringelse ved bl.a. økonomisk foranstaltninger. Det sidste argumenterer bl.a. [[Helmuth Nyborg]] for (dansk professor ved [[Aarhus Universitet]]).
Line 20 ⟶ 18:
==Historie==
Idéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først sat ud i praksis i [[1907]], da steriliseringslove blev vedtaget i staten [[Indiana]], efterfulgt af Danmark i 1929 og [[Tyskland]] i 1933. I [[Europa]] blev det første [[professorat]] i eugenik stiftet i [[London]] i [[1909]]. Progressive briter som [[Keynes]] og Sidney Webb stillede sig også positive. [[USA|Amerikanske]] [[Filantropi|filantroper]] finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske vitenskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne, og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref> Verdens første institut for racehygiejne åbnede i [[Uppsala]] i [[1922]]. <ref>http://www.hlsenteret.no/kunnskapsbasen/aktor/vitenskap/1101</ref>
 
Begrebet eugenik har siden [[1933]] haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den [[nazisme|nazistiske]] [[ideologi]], lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød, at man [[sterilisation|steriliserede]], [[kastration|kastrerede]] eller dræbte mennesker, der var uønskede - herunder [[handicap]]pede, [[homoseksuel]]le, [[jøde]]r og [[sigøjner]]e. I juli 1933 indførte Tyskland en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom". Dermed kunne man gennem tvang sterilisere arveligt syge, og loven ramte blinde, døve, misdannede, [[Epilepsi|epileptikere]], [[Schizofreni|schizofrene]] og [[Alkoholisme|alkoholikere]]. Bare i [[1934]] blev der foretaget henved 56.000 tvangssteriliseringer, og alt i alt menes op imod 400.000 personer, dvs 0,7% af den daværende tyske befolkning, at være blevet tvangssteriliseret. <ref>Karl Chr. Lammers: ''Nazismens epoke'' (s. 284), forlaget Schønberg, 2003, ISBN 87-570-1646-1</ref>
I Norge havde Jon Alfred Mjøen fra [[1906]] studeret eugenik på [[Vinderen]] biologiske institut. Hans bror, Alf Mjøen, var leder af Radikale Folkeparti, og foreslog i [[1936]] den tyske rasehygiejniker Alfred Ploetz til [[Nobels fredspris]]. Baggrunden for dr Ploetz' kandidatur var hans bekymring for [[første verdenskrig]]s ødelæggende virkning på befolkningen, <ref>http://www.apollon.uio.no/vis/art/2000/2/rasehygiene</ref> da krigen sendte mændene med de bedste arveegenskaber til fronten og en tidlig død. [[Stortinget]] vedtog i [[1935]] lov om tvangssterilisering, og den eneste, der stemte imod, var ingeniøren Gjert E. Bonde fra det lille Samfundsparti, som i [[Odelstinget|odelstingsdebatten]] udtalte: "Jeg finder, at dette forslag som i dag er lagt frem for Odelstinget, er et af de farligste lovforslag, som overhovedet har set dagens lys i landet." Frem til [[1977]], da loven blev ophævet, var ca 44.000 personer blevet steriliseret i Norge: Psykisk syge, [[tater]]e og "socialt mistilpassede". <ref>Peter Normann Waage: ''Traute Lafrenz og Den hvite rose'' (s. 86), forlaget Schibsted, Oslo 2010, ISBN 978-82-516-2746-7</ref>
 
== Henvisninger ==