Joseph von Eichendorff: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 2:
'''Joseph Karl Benedikt von Eichendorff''' ([[10. marts]] [[1788]] på slottet [[Lubowitz]] i [[Oberschlesien]] — [[26. november]] [[1857]] i [[Neisse]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[friherre]] og [[digter]] af [[den romantiske skole]].
von Eichendorff blev strengt [[Romersk-katolske kirke|katolsk]] opdraget, besøgte det katolske [[gymnasium]] i [[Breslau]], og [[studerede]] derefter [[jura]] på [[universitet]]erne i [[Halle]] og [[Heidelberg]]. Her kom han til at stå romantikere som [[Achim von Arnim|Arnim]], [[Clemens Brentano|Brentano]], [[Görres]] og [[Georg Friedrich Creuzer|Creuzer]] nær og blev klar over sine poetiske anlæg. Han offentliggjorde nu sine første digte, blev grebet af frihedsbevægelsen mod det [[napoleon]]ske åg og trådte ind i [[hær]]en som frivillig.
Da [[Napoleonskrigene|krigen]] var endt, giftede han sig, blev [[embedsmand]], først referendar ved regeringen i Breslau, senere ''vortragender Rat'' i [[kultusministeriet]] i [[Berlin]], hvor han trådte i nær berøring med ledende litterære kredse. I sin embedsvirksomhed blev han som streng katolik inddraget i konflikt med sine foresatte, tog [[1845]] sin [[afsked]] og førte i sine sidste år et ret omflakkende liv i Tyskland.
Linje 8:
von Eichendorffs digte (''Gedichte'', 1837), der er beåndede af ægte romantisk naturfølelse, har ikke mindst gennem tyske [[komponist]]er vundet stor popularitet, men ogsaa hans [[novelle]], ''Aus dem Leben eines Taugenichts'' har gjort hans navn kært og kendt i vide kredse ved den ynde og den lyriske inderlighed, der præger skildringerne. von Eichendorff har fremdeles skrevet [[roman]]er som ''Ahnung und Gegenwart'' (1815), novellen ''Das Marmorbild'' (1826), [[sørgespil]]lene ''Ezzelin von Romano'' (1828) og ''Der letzte Held von [[Marienburg]]'' (1830).
I sine senere år var han optaget af indgående litterære studier. Han [[oversat]]te en [[spansk (sprog)|spansk]] [[folkebog]] ''Der Graf Lucanor'' og [[Pedro Calderón de la Barca|Calderons]] gejstlige festspil, samt udgav en række [[litteraturhistorisk]]e værker, deriblandt
''Zur Geschichte des Dramas'' (1854) og ''Geschichte der poetischen Litteratur Deutschlands'' (1857). Men det er gennem sin lyrik, at von Eichendorff stadig har betydning, og at hans navn er mere end døde bogstaver.
| |||