Mangaka: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Eksempel på arbejdsdag
Lidt suppleringer
Linje 20:
 
== At blive mangaka ==
Mange japanere drømmer om at blive mangaka, men dettrods den store efterspørgsel er det ikke så nemt, som man måske skulle tro. At indsende en præsentationsmappe med selvskabte serier til et japansk mangaforlag er således næsten håbløst, for de modtager tusinder af sådanne hver måned, hvor der til de enkelte magasiner "kun" behøves 20-40 serier, der for en dels vedkommende endda allerede har karakter af "fast inventar". En sikrere måde at blive set på er at aftale et møde med en redaktør, hvorved man samtidig kan få sit værk professionelt vurderet. Det kræver dog en hvis psyke. Mangaka [[Yuu Watase]]:
 
"''Forbered dig på at de'' (redaktørerne) ''ikke sparer på kritikken. Men lad dig ikke blive modløs. Jo mere de kritiserer dig, jo større er deres interesse for dit værk. Mange redaktører sabler en ned blot for at se, hvad der gemmer sig i en.''"<ref>"''Manga-Yumi - How to draw Manga with Yuu Watase''" af Yuu Watase og Hiroyuki Iizuka, s. 173. Shogakukan, Inc., 2005.</ref>
Linje 31:
 
== Successerne og det daglige brød ==
Er man først blevet mangaka, kan det være vejen til succes, berømmelse og rigdom - hvis man altså har de rigtige ideer til sin(e) serie(r) og er heldig at blive opdaget af andre end magasinets læsere. Men er det tilfældet, kan det blive starten på en serie i mange bind og afkast i form af oversættelser, [[hørespil]]-cd'er, [[anime]]serier, [[artbook]]s, videospil og [[merchandise]]. Og for nogle ganske enkelte kan det gøre dem til millionærer med sikker opmærksomhed på alle nye tiltag. For en betydelig gruppe hedder det dog mere jordnært mangaserier på f.eks. 3-5 bind og måske en enkelt animeserie på 12-13 afsnit, hvilket for den enkelte dog kan være stort nok i sig selv. For der er nemlig en endnu større gruppe, der aldrig opnår det held, og hvor hverdagen hedder [[one-shot]]s og enbinds mangaer. Eller man arbejder for andre med at lave mangaer bygget over populære romaner, videospil eller animeserier. Og for nogle kan det være aktuelt at supplere indtægterne med andet arbejde så som illustrationer til romaner eller assistentarbejde for andre mangaka.
 
Men for både høj og lav gælder det, at der skal arbejdes meget. Et eksempel på det er [[Hiro Mashima]], der her fortæller om sinhans arbejdsuge med sin serie [[Fairy Tail]] (20 sider om ugen):
 
"''Mandag har jeg en drøftelse med mine assistenter, hvor vi forbereder udkastet til et nyt kapitel, samt et redaktionsmøde om animeen. Tirsdag tegner jeg skitser, som jeg fra onsdag tegner op med tusch. Lørdag tegner jeg mest udkast eller arbejder på farvesider. Hvis der ikke er så meget at lave, har jeg også nogle gange fri.''"<ref>"''Der Shonen-"Super-Hiro"''", AnimaniA, 08-09/2010, s. 40-41</ref>
Linje 39:
Læg især mærke til den sidste sætning. Voksne japanerne arbejder traditionelt meget, og mange holder sjældent ferie længere end en uge ad gangen. For mange mangaka betyder det, at der ikke er meget tidsbuffer at give af, så hvis de bliver syge, har brug for lidt ekstra ferie eller skal ud for at promovere serien i større omfang, ja så må serien holde pause så længe. Navnlig for serier der udkommer hver eller hveranden uge betyder det, at serien af og til må springe et nummer over, for at mangakaen kan få tid til det hele.
 
Hvordan den enkelte dag forløber varierer fra person til person. Her kan dog som eksempel tages [[Hiro Fujiwara]], der her fortæller om sinhendes arbejdsdag med sin serie [[Kaichou wa Maid-sama!]] (32 sider om måneden):
 
"''I tegnefasen arbejder jeg med assistenter. Ca. 7.00 står jeg op og spiser morgenmad, derefter begynder arbejdet. Ca. 12.00 er der frokost og ca. 15.00 laver jeg et par gymnastikøvelser, derefter tillader vi os et par søde sager. Ca. 19.00 bliver der spist aftensmad. WirVi arbejder til ca. 24.00, derefter bader jeg og går efterfølgende i seng.''"<ref>"''Maid-sama und mehr: Fragen an Hiro Fujiwara''", AnimaniA, 06-07/2010, s. 48-49</ref>
 
== Doujinshi ==