Seraf: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Om navnets ophav.
Om seraferne i Esajas' bog.
Linje 1:
[[Billede:Vrubel Seraph Pushkin.jpg|thumb|right|200px|En seraf på et maleri af [[Mikhail Vrubel]] fra 1905. Inspireret af et digt af [[Aleksandr Pushkin]].]]
En '''seraf''' er en [[engel]] med tre par vinger der nævnes i [[Det gamle testamente]]. Navnet kommer af det [[hebraisk]]e [[verb]] ''saraf'' (= at brænde). Ordet ''serafim'' (= de brændende) benyttes også om [[slange]]r, sandsynligvis med tanke på smerten ved slangebid. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 116), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref>
 
==Bibelens omtale==
Seraferne nævnes følgende steder i [[Bibelen]]:
* Esajas 6:2 - "Omkring ham svævede flammende engle - hver med seks vinger. Med de to vinger dækkede de deres ansigter, med to andre vinger dækkede de fødderne, og med de sidste to fløj de."
* Esajas 6:6 - "Da fløj en af englene hen til [[alter]]et; og med en tang tog han et stykke glødende [[kul]] fra alteret." <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=23&nr=6</ref>
 
Seraferne er ifølge [[Esajas' bog]] 6:2 beskrevet som åndeskabninger med seks vinger, placeret omkring Guds [[trone]] i himlen, så man kan regne med, at de har en meget høj stilling i den himmelske rangordning. Ud fra betydningen af ordet "seraf" må man antage, at de udstråler et brændende lys.
 
Bibelen giver intet antal på seraferne. Esajas 6:3 siger, at de råbte til hinanden, hvad der tyder på, at de stod på hver sin side af tronen. De råbte: "Hellig, hellig, hellig er Herren den Almægtige! Hele jorden er fyldt af hans herlighed," hvad der tyder på, at deres opgave er at kundgøre Guds herlighed overalt i [[universet]], også på Jorden.
 
==Henvisninger==