Albert Einstein: Forskelle mellem versioner

'''Albert Einstein''' ([[14. marts]] [[1879]] - [[18. april]] [[1955]]) var en tyskfødttysk teoretisk [[fysik]]er med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle- og den almene [[relativitetsteori]] og for sit pacifistisk prægedepacifistiske engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt [[Nobelprisen i fysik]] i [[1921]] for sin beskrivelse af den [[fotoelektriske effekt]]. Einstein betragtes som énen af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

Einstein blev født i den sydtyske by [[Ulm]],. menEt flyttedehalvt alleredeår 6gammel månederflyttede efter fødslenhan med familien til [[München]], hvor hans far åbnede en mindre elektronikvirksomhed. Trods ensin jødiskjødiske baggrund blev Einstein som seksårig indskrevet i den katolske grundskole ''Petersschule'', hvorfra han som 9-årigniårig blev overflyttet til ''Luitpold Gymnasium''. På grund af økonomiske vanskeligheder valgte familien i 1894 at flytte først til [[Torino]] og få måneder senere til [[Pavia]]. Albert Einstein blev i Mûnchen for at afslutte gymnasiet. AlbertHan valgte, i 1895, at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene.

Som 16-årig, og uden studentereksamen forsøgte han viauden en optagelsesprøvestudentereksamen at blive indskrevet på [[Zürich]]s polytekniske højskole. Han bestod den ikke selvomoptagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i fysik og matematik, og i konsekvensderfor tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i [[Aarau]] i [[Schweiz]]. Straks derefter påbegyndte Einstein fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og 4fire år senere, i 1900efter fik han sit diplom. Allerede somSom 17-årig frasagde Albert sig sit tyske statsborgerskab og i 1901 ansøgte og fik han schweizisk statsborgerskab. Efter to år med skiftende vikaransættelservikariater blev han ansat som teknisk sagsbehandler på patentkontoret i Zürich.

Hans førstegiftede konesig vari [[Mileva Maric1903]], imed [[1903Mileva Maric]], som han blev separeret fra i [[1916]]. Med hende fik han 2to sønner:, Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den [[2. juni]] [[1919]] giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas første barn, datterendatter Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. DeDen toyngste andreaf børnde varto drenge. Den yngstesønner blev sendt på institution for [[skizofreni]] og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til [[Californien]], blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

Albert Einstein døde, kort efter indlæggelse, på et hospital i Princeton. Ved en rutinemæssig obduktion blev Albert Einsteins hjerne fjernet, uden tilladelse og gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var forsvundet i lang tid borte, idet en videnskabsmand mente, detden var hans ejendom. I Michael Paternitis bog: "''Chauffør for Albert Einstein - gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks''", ISBN 87-14-29721-3 kan man læsestår om hjernens sidste rejse til den rette ejermand.

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra [[1902]] til [[1906]] og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire epokegørende artikler, der blev grundstenene for den moderne fysik og som samtidig udgjorde et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

I den første artikel med titlen "Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse" introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt. Den anden artikel var en doktorafhandling om molekylers størrelse. Den tredje artikel om [[Brownske bevægelser]] var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper. Den fjerde artikel indeholdt den [[specielle relativitetsteori]].

I periodenFra 1907 -til 1915 udarbejdede Albert Einstein den [[almene relativitetsteori]].

AlbertHan var overbevist om kausalitet og [[determinisme]] og tilhænger af [[Baruch de Spinoza]]s filosofi og mente bl.a. derfor, at kvantemekanikken var ufuldstændig.

I [[1924]] skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artiklerDe var noget af det sidsteseneste, han rigtigt bidrog til fysikken med, selvomselv om han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med [[Niels Bohr]]. Denne dialog, somDen handlede om kvantemekanik, og varede indtil Einsteins død.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen [[E=mc²]] fra [[1905]], der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af [[atombombe]]n.

I de turbulente år efter 1. verdenskrig voksede de antisemitiske bevægelser i Tyskland, og Albert blev hurtig skydeskive for bevægelserne. Efter mordet på den tyske udenrigsminister [[Walther Rathenau]] i 1922, blev Einstein udsat for mordtrusler fra højreekstremister. Allerede i 1921 skrev [[Hitler]] om "hebræernes" dyrkelse af tysk videnskab". Efter [[Hitler]]s magtovertagelse i [[1933]] blev Einstein beskyldt af [[nazi]]sterne for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede derfor til [[USA]], hvor han fik en stilling ved [[Institute for Advanced Study]] i [[Princeton]], i [[New Jersey]]. Han fik statsborgerskab i USA i [[1940]]. Han brugte de sidste femten år af sit liv som yderst aktiv pacifist samtidigog med forsøget på at udvikleudviklede en fælles teori for [[Relativitetsteori|den generelle relativitet]] og [[kvantemekanik]]ken. Han døde i [[Princeton]] i 1955.

Einstein gik oprindeligt ind for udviklingen af [[Atomvåben|atombomben]] for at sikre, at Hitler ikke kom først med et sådant våben. Allerede [[2. august]] [[1939]] før udbruddet af [[2. verdenskrig]] sendte han et brev til præsident [[Franklin D. Roosevelt]], i hvilket Einsteinhan opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen aflave atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til [[Russell-Einstein-manifestet]] om faren ved atomvåben.

Da præsident [[Chaim Weizmann]] døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive [[Israel]]s anden præsident, men han afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere [[Baruch de Spinoza|Spinozas]] [[panteisme]]. Han mente, at gudGud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en [[Gud Fader|personlig gud]], der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han [[buddhismen]].

#at jeg får serveret tre regulæreregelmæssige måltider hver dag i mit rumværelse,

B: Du vil afstå fra alle personlige forhold til mig, undtagen dem der er nødvendige for opretholdelse af sociale omgangsformer. Du vil ganske særligt ikke forlange:

#Du vil ikke forvente nogen hengivenhed fra mig, og du vil ikke bebrejde mig dettedet,