Catherine Parr: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) m Korrektur. |
Nordfra (diskussion | bidrag) m Korrektur. |
||
Linje 18:
|gravsted =
|regeret =
|valgsprog = ”To Be Useful in All I Do” <br /> ”At være
|far = Thomas Parr
|mor = Maud Green
Linje 53:
Før afrejsen advarede Catherine sin steddatter om, at hendes opførsel havde sat hendes rygte i fare. Elizabeth svarede kun lidt, enten hun nu har følt sig skyldig, eller oplevet stedmoren som den, der allermindst havde noget at bebrejde hende. Kate Ashley mente, Catherine havde været jaloux på pigen. Før fødslen trak Catherine sig tilbage til Seymours hovedsæde, Sudeley. I juli savnede hun sin steddatter. Elizabeth svarede, at hun også savnede hende.
Der pågik en rivalisering mellem Catherine og hendes svigerinde, hertuginden af [[Somerset]], Anne Seymour, der var gift med Thomas' ældre bror [[Edward Seymour]], om Catherines juveler. Hertuginden mente, at Catherine som enkedronning ikke længere havde ret til dem. I stedet skulle hun selv, som Edwards hustru, have ret til dem. Hun påpegede, at ifølge tronfølgeloven kom hertuginden af Somerset efter Henriks døtre Maria og Elizabeth, samt [[Anne af Kleves]],
Catherine fødte [[30. august]] [[1548]] sit eneste barn, der blev opkaldt efter hendes anden steddatter Mary. Kun seks dage senere, [[5. september]], døde Catherine på Sudeley-slottet, sandsynligvis af barselfeber. <ref>[http://www.elizabethan-era.org.uk/katharine-parr.htm Katherine Parr<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hun havde ofte været syg ved [[svangerskab]]ets begyndelse, men senere havde barnet sparket så kraftigt, at begge forældre var sikre på, at det blev en dreng. Fødslen gik fint, men der kom komplikationer til. Smerter og måske [[feber]]vildelse fik den gamle jalousi til at blusse op, og Catherine anklagede offentligt sin mand for at have ønsket og måske fremskyndet hendes død. Seymour prøvede at trøste hende, men rygter om, at han havde fået hende forgiftet for at blive gift med Elizabeth, begyndte snart at svirre. Da Catherine 5.september fik skrevet sit testamente efter diktat, efterlod hun alligevel sin mand alt, "med ønske om at de måtte blive tusinde gange mere end de var eller havde været". <ref>David Starkey: ''Elizabeth - kampen om tronen'' (s. 106)</ref>
| |||