Lukasevangeliet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Detaljer: Korrektur. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Ophav: Om parallellen til 1. Samuelsbog. |
||
Linje 8:
== Ophav ==
Ligesom de øvrige evangelier er også Lukasevangeliet en anonym tekst, der først i en senere tradition er blevet tilføjet et forfatternavn. Der er intet sted i teksten, forfatteren afslører sit navn. Det eneste man får at vide om forfatteren er, at denne ikke selv var øjenvidne til de i evangeliet omtalte begivenheder, men derimod er
Det er ikke helt korrekt at nævne ham "[[forfatter]]". Skriver-redaktør er nærmere hans faktiske rolle. Indledningen bedyrer, at skriftet er en nøje gennemgang af omstændighederne omkring Jesu liv og virke ''”sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere”'' (Luk. 1,2). Ophavsmanden hævder altså ikke selv at have øjenvidnestatus, men at være en formidler af allerede eksisterende overleveringer. Ifølge ''traditionen'' er ophavsmanden [[læge]]n [[Lukas]], der bl.a. nævnes i Kol 4:14 - en tradition, der bl.a. har været begrundet med skriftets lærde sprog og det faktum, at oldtidens medicinske lærebøger indledtes med lignende vendinger som Lukasevangeliet, med en dedikation til en ærværdig modtager. Det samme gælder imidlertid oldtidens historiebøger, og det passer bedre med Lukasevangeliets selvopfattelse - det vil læses som redegørelse for stedfundne begivenheder.
Forfatteren har haft kendskab til tidligere evangelietekster og benytter sig af en del materiale fra Markusevangeliet. Og selve fortællingen følger også Markusevangeliets fortælleramme. Dog er en del materiale fra Markusevangeliet udeladt, og forfatteren benytter sig også af en del materiale der er sammenlignelig med
Forfatteren ledte i gamle tekster for at forstå sin samtid, som det var almindeligt at gøre i [[antikken]]. I sin fremstilling af Jesu opvækst henter Matthæusevangeliet inspiration fra historien om [[Moses]], mens Lukasevangeliet baserer sin version på [[Første Samuelsbog]]s skildring af [[Samuel]]s opvækst. Samuel var den sidste af de store [[dommer]]e i [[Israel]]s historie. Lukasevangeliets skildring i 1:7-57 af [[Johannes Døberen]]s [[fødsel]] genspejler på samme måde [[Abraham]]s og [[Sara]]s lange venten på afkom. <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 49), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0</ref> I Matthæusevangeliet nedstammer Jesus fra en række konger, tilbage til Abraham, hvorimod Jesu stamtavle (Lukas 3:23-38) lader Jesus nedstamme fra [[præst]]er og [[profet]]er; og den strækker sig helt tilbage til [[Adam]], det første menneske, for at betone, at Jesus ikke blot angik [[jøder]]ne, men hele menneskeheden. I 3:23 hedder Jesu farfar i øvrigt Eli, <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=3</ref> mens han i Matthæus 1:16 hedder Jakob. <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=1</ref>
I Lukasevangeliet 2:12 siger [[engel]]en til hyrderne: "I skal finde et lille barn, svøbt i et tæppe og liggende i en krybbe." Det er en henspilling på et av de [[apokryfe skrifter]], Visdommens bog 7:4, hvor der står om [[kong Salomo]]s fødsel: "Jeg blev lagt i svøb og plejet med omsorg. Nej, ingen konge har fået anden begyndelse på tilværelse." <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 50)</ref>
== Indhold ==
| |||