Templet i Jerusalem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Korrektur.
→‎Herodes' tempel: Mer om Herodes' tempel.
Linje 35:
=== Herodes' tempel ===
[[Fil:P8170082.JPG|left|thumb|200px|En model af [[Det Andet Tempel]] efter Herodes' ombygning.]]
Herodes den Store begyndte ca år 15 f.Kr en storstilet ombygning og udvidelse af templet, der stadig pågik på Jesu tid og i endnu 30 år derefter. HanDet tiltrak omrejsende håndværkere, og medførte, at Jerusalem voksede stærkt i nordvestlig retning. Enorme stenblokke blev hugget ud i stenbruddene lige nord for Tempelpladsen. Blokkene måtte derefter rulles gennem byen og hejses i rigtig position. Herodes' [[arkitekt]]er udvidede tempelterrassen med en tredjedel til den nuværende plads på 500 x 300 meter, hvilket gjorde den til den største åbne plads i en by i [[antikken]]. RundtDen omkom pladsentil byggedeat hanudgøre dobbelteen søjlegange,femtedel dvsaf medJerusalems tredaværende søjlerækker.areal, Mod<ref>Peter sydWalker: byggede''I hanJesu "denfotspor'' kongelige(s. søjlegang"152), medforlaget treHermon, søjlegange2010, dvsISBN fire978-82-302-0768-0</ref> søjlerækker.og Søjlernetydeliggjorde, varat 31byen metervar en høje,tempelby. gangenUdvidelsen var 15problematisk, meterda langbjerget ogskrånede 33brat meternedad, bred.sådan Ifølgeat historieskriverender [[Josefus]]måtte var templetrejses en usædvanligkolossal bygningplatform ogtil erat etbære stedterrassen. citeret<ref>Peter forWalker: at''I sige:Jesu fotspor'' (s. 134)</ref>
 
Rundt om pladsen byggede han dobbelte søjlegange, dvs med tre søjlerækker. Mod syd byggede han "den kongelige søjlegang" med tre søjlegange, dvs fire søjlerækker. Søjlerne var 31 meter høje, gangen var 15 meter lang og 33 meter bred. Ifølge historieskriveren [[Josefus]] var templet en usædvanlig bygning og er et sted citeret for at sige:
<blockquote>''Den, der ikke har set templet i Jerusalem, har ikke set en smuk bygning.''</blockquote>
Syv "trin" førte op til templet. Først kom man til [[hedning]]ernes forgård, så kom kvindernes forgård, så mændenes forgård og dernæst præsternes forgård. Der var også rituelle bad, ''mikve'', for renselse. Selve templet bestod af forhallen, det Hellige og det Allerhelligste, hvor kun ypperstepræsten måtte træde ind én gang om året. Det Allerhelligste ragede 40 meter over forgårdene. [[Sabbat]]en blev indledt med, at man blæste i [[shofar]] i det sydvestlige hjørne. Hedninge måtte godt gå ind i den ydre forgård, men ikke længre end til ''soreq'', en lav mur eller et gærde, de ikke måtte passere. Opsatte skilte advarede om, at hedninge selv stod ansvarlig for dødsfald, der indtraf, hvis de alligevel passerede ''soreq''. Sådan et skilt på [[græsk]] er udstillet i Rockefeller-muséet i Jerusalem. I [[Efeserbrevet]] 2:14 skriver [[Paulus]] at Jesus "''nedbrød den mur af foragt, der skilte jøder og ikke-jøder.''" <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=49&nr=2</ref> Den "mur", Paulus her taler om, er temmelig sikkert ''soreq''. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 134)</ref>
 
== Templets funktion ==