Podning: Forskelle mellem versioner

▲Podning er et generelt udtryk for, at formere planter vegativt ved sammenvoksning af to individer. Det foregår ved, at man har en grundstamme og et ædelris hvis kambie skal vokse sammen. Det gør man i de fleste tilfælde, fordi planten ikke kan stiklingeformeres, eller for at regulere væksten. Desuden skal man ikke vente på at træet får en vis alder til at sætte frugt, da modenheden følger med i gyldenriset.

▲For at de to individert er forenelige kræver det som minimum at de er af samme slægt, og i de fleste tilfælde samme art. Fx kan samme grundstamme ikke bruges til sødkirsebær og blomme, men pære kan podes på kvæde. Hvis grundstammen afstøder knoppen eller kvisten, skyldes det at planternes fysiologi er for forskellige. Dert kan ske med det samme at der ingen sammenvoksning er, ellers går toppen ud efter flere år. Hvis det sidste er tilfældet kan det være at toppen har haft dårlig trivsel hele tiden, og ligesom et ikke podet træ med dårlig trivsel vil den gå ud på et tidligt tidspunkt. Symptomer kan være tidlige høstfarver eller mørkfarvning ved sammenvoksning, men dette kan i visse tilfælde afhjælpes ved at bruge en mellemstamme af tredje sort.

▲Fysisk gælder det om at få god kontakt mellem de to individers kambie, da det er her sammenvoksningen foregår. Kambiet er uspecialicerede celler, der der har ansvar for træets tykkelsesvækst. Heri er der callusceller, der heler plantens sår. Calluscellerne skal mødes og genetablere transporten af vand, næringsstoffer og sukker mellem rod og top. For at ødelægge så få celler som muligt, er det vigtigt at have en skarp kniv, der skærer sig gemmen barken og veddet og ikke bliver trykket igennem. Okulation foregår om sensommeren og efteråret inden dagtemperaturen falder til under 10 grader, da kambiet ikke længere er aktivt nok til at hele et sådant sår.