Søborg Slot: Forskelle mellem versioner

[[Billede:SøborgSlot-grundplan.png|thumb|Grundplan over ruinerne]]

{{harflertydig2|Søborg (flertydig)}}

'''Søborg Slot''' kendes fra [[1100-tallet]], hvor slottet blev [[mageskifte]]t mellem kongen og [[Roskilde]]s biskop.

[[Ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]] udbyggede i 1100-tallet de eksisterende bygninger til et egentligt [[borg]]anlæg omfattende et sluttet fæstningsanlæg med [[ringmur]] og [[voldgrav]]. Sådan har i hvert fald den traditionelle historie om slottet eller borgen lydt i mange år. Da Eskil var i nær kontakt med [[Esrum Kloster]], er det regnet for sandsynligt, at han selv boede på Søborg, ikke langt derfra. [[Saxo Grammaticus|Saxo]] skrev, at Eskil havde bygget en borg i "den lethriske mose", men om det var Søborg, vides ikke med bestemthed. Ingen har kunnet belægge en klar forbindelse mellem Eskil og Søborg med fund eller skriftlige kilder.<ref>Egevang, Robert og Frandsen, Søren: ''Det ottekantede tårn''. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1985, s. 73-90.</ref> Forbindelsen er derfor en historisk teori, som muligvis ikke holder.

 

 

[[Robert Egevang]] og [[Søren Frandsen]] foranstaltede i 1985, at der blev gravet 2 søgegrøfter, som skulle klarlægge forholdene mellem det ottekantede tårn og palatiet. En ca. 11 m bred vold har som det ældste omkranset borganlægget. I volden er fundet tegl, og det er der også i det ottekantede tårn, som er lavet samtidig med volden. Palatiet er opført senere. "Udgravningerne antyder, at palatiet måske først er opført i slutningen af 1200-årene." Derved kan dette intet have med Eskil at gøre, da han døde i [[1181]].

 

Man kan læse flere steder, at der i Søborg og andre nordsjællandske bygningsværker fra den tid ([[Gurre Slot]], Esrum Kloster) blev bygget med mindre [[Munkesten|tegl]], end man ser i [[Ringsted]] og [[Sorø]], men der findes mindre tegl i [[Hammershus]]. Teglene er meget ujævnt fremstillede, men teglbrænding var helt nyt for danskerne. Teglbrænderier blev bygget nær ved de steder, hvor man skulle bygge, og egentlige værker med standardstørrelser på sten kom først til senere. Tegl var kendt fra sydligere lande og fra [[Lombardiet]] kom teglbrændere og murere for at hjælpe danskerne i gang. Fra begyndelsen var det kun kirkens folk, konger og stormænd, der havde midler til at bygge med det nye materiale.