Rundkirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link
Lolfod
Linje 23:
I middelalderen blev der også opført forskellige former for kopier af Den hellige Grav. Man ser "den ukendte soldats grav" i mange lande og på samme måde har man altså også "den hellige grav" - i Tyskland findes 15-16 sådanne efterligninger, og der findes også lokalt tildannede ædikula efter lokal stil og en given bygherres ønsker. I mange kirker ses helt eller delvis runde kapeller, og i utallige kirker fra middelalderen (især romanske) ses søjler af lignende type som dem, der ses på de første gengivelser af Jesu grav.
 
De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager deler grundplan med en kirke, der har stået i Schlamersdorf i [[Wagrien]]. Den kan være blevet set af [[Valdemar den Store]] og hans betroede mænd ([[Esbern Snare]], [[Peder Torstensen]], [[Absalon]]) under et togt dernedtil, hvor de bekæmpede venderne, bl.a. i nabobyen [[Bornhøved]], som også er kendt for et senere slag under Valdemar IV Atterdag. Det var i hvert fald Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede ([[Sune Ebbesen]]), [[Pedersborg]] (Peder Torstensen) Thorsager ([[Peder Vognsen]], der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn), mens Hornekirkens bygherre stadig diskuteres. Disse rundkirker blev opført til brug for kongen og/eller hans nærmeste ved kongsgårde og/eller stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som den i Valleberga i nærheden af [[Ystad]]), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af hhv [[kampesten]] og [[teglsten]], og kirken i Thorsager er opført af teglsten. Valdemar den Stores far, Knud Lavard, var i øvrigt fyrste (knees) og aktiv i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han kan have set den runde kirke dernede og formentlig den runde St. MichaelsMikaels kirke i [[Slesvig by|Slesvig]]-[[Lolfod]] - man regner dog ikke med, at han var involveret i byggeriet.
I øvrigt har der været en lille rundkirke eller -kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor Kärnan står tilbage. Den (det) er blevet sammenlignet med en lignende bygning i det såkaldte "Eskils borganlæg" i Søborg, syd for Gilleleje, af Torsten Mårtensson i dennes artikel Hälsingborgs slott under medeltiden och Hälsingborgs medeltida kyrkor. Helsingborgs historia, del II, 2.