Aktion T4: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Eksterne henvisninger: Lænken var "død", så jeg har fjernet den.
→‎Historie: Om anslået indsparet beløb.
Linje 5:
 
==Historie==
T4-programmet blev udviklet på baggrund af [[NSDAP]]'s politik om [[Eugenik|racehygiejne]], hvor man troede på, at det tyske folk skulle "renses" for "raceurene" elementer, hvilket inkluderede fysisk og psykisk handicappede mennesker. Programmet var derfor en parallel til [[Endlösung der Judenfrage]], der gik ud på at udrydde [[Jødedom|jøderne]] i hele [[Europa]]. På dette tidspunkt aflagde tyske medicinerstudenter ikke længere den [[Hippokrates|hippokratiske]] [[ed]]. <ref>www.cmf.org.za/cause_data/images/975/EUTHANASIA_to_SAMA.doc</ref>
 
Tvangs[[sterilisation]] var indført før [[1933]], og blev videreført af Hitler, som efter nogle år ved magten udtrykte ønske om at indføre mere vidtgående forholdsregler. Tidligt i [[1939]] kom en ansøgning til Førerens [[kancelli]] fra Richard Kretschmar i Pomssen ved [[Leipzig]]. Hans kone Lina havde i februar samme år fået et sandsynligvis multihandicappet barn (beskrevet som manglende det ene ben og dele af en arm, desuden blindt). <ref>http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/GERbouhlerP.htm</ref> Kretschmar udtrykte ønske om, at barnet måtte aflives. Kancelliets kontorchef, Hans Hefelmann, sendte ansøgningen op gennem systemet, så det blev forelagt Hitler på et møde, hvor også hans livlæge Brandt var til stede. Hitler skal på stående fod have givet Brandt ordre om at tage til Leipzig, undersøge barnet, og hvis [[diagnose]]n var overensstemmende med den i brevet beskrevne, aflive drengen. Brandt rejste, og 25.juli 1939 dræbte han den fem måneder gamle Gerhard Herbert Kretschmar. Hans navn blev først kendt i [[2003]], da man fandt arkiver fra Førerens kancelli gemt hos [[Stasi]]. <ref>http://www.telegraph.co.uk/education/3319981/Named-the-baby-boy-who-was-Nazis-first-euthanasia-victim.html</ref> Kort tid efter gav Hitler Brandt og Bouhler [[fuldmagt]] til at iværksætte et hemmeligt program for drab på handicappede børn. Der var ikke tale om nogen offentlig lovgivning, da Hitler anså sit projekt for at være for radikalt for den almindelige tysker. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 45), forlaget Lindhardt og Ringhof, København 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref>
 
Som argument for programmet anførte man, at drabene på de 70.273 ofre betød en indsparing på 885.439.800 rigsmark frem til [[1951]]. <ref>Guy Walters: ''Jakten på ondskapen'' (s. 34), forlaget Gyldendal, Oslo 2011, ISBN 978-82-525-7697-9</ref>
Eutanasi-programmet blev dermed indledt i 1939, men midlertidigt afbrudt efter kraftige protester fra den [[romerskkatolske kirke]]. Hitler gav personligt ordren om standsning af programmet den [[24. august]] [[1941]], efter at især [[biskop]] [[Clemens August Graf von Galen]] fra [[Münster]] havde vækket folkeopinionen gennem en række markante [[prædiken]]er. Programmet fortsatte imidlertid i det skjulte.
 
Eutanasi-programmet blev dermed indledt i 1939, men midlertidigt afbrudt efter kraftige protester fra den [[romerskkatolske kirke]]. Hitler gav personligt ordren om standsning af programmet den [[24. august]] [[1941]], efter at især [[biskop]] [[Clemens August Graf von Galen]] fra [[Münster]] havde vækket folkeopinionen gennem en række markante [[prædiken]]er. Programmet fortsatte imidlertid i det skjulte.
 
Programmet blev ført ud i livet på en række såkaldte [[Aktiv dødshjælp|eutanasianstalter]], hvor aflivningerne fandt sted. Den følgende tabel giver en oversigt over disse anstalter:
Line 45 ⟶ 47:
Lægerne Karl Brandt og [[Viktor Brack]] havde begge to ansvar for udrensningen af dem det [[nationalsocialisme|nationalsocialistiske]] regime anså for at være "livsuværdige". Adolf Hitler havde sat Philipp Bouhler til at lede Aktion T4. Bouhler afprøvede forskellige aflivningsmetoder, blandt andet systematisk underernæring, bevidst fejlmedicinering samt gas. De fleste aflivninger fandt sted i [[gaskammer|gaskamre]]. I [[1942]] blev 42 specialister med erfaring fra eutanasianstalterne overført til [[Aktion Reinhardt]] i udryddelseslejrene, hvor man gassede jøder, sigøjnere og andre uønskede folkefærd.
 
I alt blev opover imod 7570.000 personer ofre for Aktion T4 i perioden indtil det midlertidige stop i 1941. I alt menes omkring 250.000 handicappede at være blevet ofre for programmet indtil krigens afslutning.
 
==Henvisninger==