Forskel mellem versioner af "Kaper"

39 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
småret
(indsat litteratur)
(småret)
{{harflertydig}}
En kaper (fransk: ''corsaire'', engelsk: ''privateer'') er et privat skib, der ved en bemyndigelse (kaldet "kaperbrev", fransk: ''lettre de marque'', engelsk: ''letter of marque'') fra en krigsførende stat berettiges til at deltage i fjendtligheder til søs og navnlig til at kapre fjendtlige handelsskibe. Ejeren af eller kaptajnen på en sådan kaperbåd fik i almindelighed kun kaperbrev mod at påtage sig visse forpligtelser, fx. til at overholde krigsretsreglerne og lade spørgsmålet om lovligheden af kapringen afgøre ved prisedomstole, oprettede af den stat, der udstedte kaperbrevet.
 
Fra det 15. til det 18. århundrede, da kaperiet især florerede, udstedte krigsførende magter ofte kaperbreve til neutrale magters undersåtter, men fra det 18. århundrede forbød mange lande deres undersåtter at tage mod kaperbreve fra andre stater end deres egen. Samtidig voksede modstanden mod kapervæsenet. Et isoleret eksempel på en delvis afskaffelse af kaperiet forekommer allerede i en traktat af 1675 mellem [[Sverige]] og [[Nederlandene]], men først et århundrede senere blev sådanne bestræbelser af større betydning. I 1785 forpligtede [[Preussen]] og [[Amerikas Forenede Stater]] sig til ikke at anvende kaperi mod hinanden, og kort efter blev kaperiet forbudt i Frankrig. I [[Danmark]] blev kaperbreve uddelt blandt andet under krigen mod [[Sverige]] i [[1675]]-[[1676]] og under [[Kanonbådskrigen]] [[1807]]-[[1812]] med England efter orlogsflådens bortførelse af englænderne 1807, og [[28. marts]] [[1810]] udstedtes et dansk-norsk "Reglement for kaperfarten og prisernes lovlige pådømmelse". Den sidste danske kaper, [[Carl C. Jeremiassen]], opererede med held i det [[Sydkinesiske Hav]] fra 1879 til cirka år 1881 i [[vicekongen af Kanton]]s tjeneste.
93.383

redigeringer