'''Falsifikationisme''' er en [[videnskabsteori|videnskabsteoretisk]] position, fremsat af [[filosof]]fen [[Karl Raimund Popper|Karl Popper]].
Popper understreger [[induktionsproblemet]], og tilslutter sig [[falibilisme]]n. Ifølge ham er en [[videnskab]]elig [[teori]] ''ikke'' endegyldigt bevist, selv om den bekræftes af observationerne ved nok så mange kontroleksperimenter: Derder kan når som helst gøres en observation, som ikke "passer ind" i ellers veletablerede videnskabelige "love". Et klassisk eksempel er en person, som aldrig har set svaner i andet end hvid fjerdragt, og deraf slutter, at der ikke eksisterer svaner i andre farver end hvid. Den dag, denne person ser (og undersøger) en sort svane, må vedkommende slå en streg over teorien om, at der kun findes hvide svaner.
Dette er, hvordan videnskab nu en gang er. Faktisk må man stille det [[metodologi]]ske krav til en teori – for at den kan kalde sig videnskabelig, at det er muligt at angive betindelserbetingelser for, hvordan teorien kunne vise sig fejlagtig. Videnskabelige teorier ''skal'' være '''falsificerbare'''.
