Wikipedia

Olav Kyrre: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
194.041 edits
m robot Tilføjer: ca:Olaf III de Noruega
Mere om hans forhold til England.
Linje 1:
'''Olav Kyrre''' (ca. [[1050]] - [[1093]]), konge i [[Norge]] [[1067]] - 1093. Han giftede sig med Ingrid Svendsdatter, datter af [[1093Svend Estridsen]], men holdt også [[frille]]n Tora Arnesdatter, der blev mor til hans søn og efterfølger [[Magnus Barfod]].
Han var søn af [[Harald Hårderåde]] og var med i dennes hær da han drog til [[England]], men han var ikke med i [[Slaget ved Stamford Bridge]] i [[1066]]. Da han kom hjem til [[Norge]] året efter, blev han indsat som konge sammen med sin bror, [[Magnus Haraldsson]]. Magnus døde allerede i [[1069]], og Olav blev da konge alene. Det var antagelig allerede i disse første år som konge at Olav fik tilnavnet Kyrre, som betyder den fredelige.▼
 
==Biografi==
Olavs regeringstid blev da også en fredelig tid for kongeriget. Han indgik forlig både med danskekongen [[Svend Estridsen]] og med [[Vilhelm Erobreren]] som da var konge i [[England]], og klarede at holde landet udenfor konflikter med andre lande og magthavere. Fordi hans regeringstid var så fredelig, er der ikke meget om ham i [[saga]]erne. Dette betyder ikke at der ikke skete noget vigtigt i hans tid som konge. Dette var tværtimod en tid som var præget af at kongemagten, staten og retsorganisationen blev stærkere. En indikation på dette er at hirden i kongsgården blev fordoblet, og at der blev indført nye skikke efter europæisk model. I denne tid blev forholdet til [[paven]] bedre, og dette førte til etableringen af faste bispesæder flere steder i Norge. Olav regnes som [[Bergen]]s grundlægger.▼
▲HanOlav var søn af frillen Tora Torbergsdatter og kong [[Harald Hårderåde]], og var med i dennes hær da han drog til [[England]], men han vardeltog ikke med i [[Slagetslaget ved Stamford Bridge]] i [[1066]]. Da han kom hjem til [[Norge]] året efter - han måtte sværge på, ikke at ville angribe England, før han fik lov til at forlade landet <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 202), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref> - blev han indsat som konge sammen med sin bror, [[Magnus Haraldsson]]. Magnus døde allerede i [[1069]], og Olav blev da konge alene. Det var antagelig allerede i disse første år som konge at Olav fik tilnavnet "Kyrre", som betyder den"rolig, fredeligefredelig".
 
Norges militære slagkraft var da også stærkt reduceret efter Stamford Bridge. Den [[normannisk]]e [[munk]] Orderic Vitalis skrev i begyndelsen af 1100-tallet, at han selv havde set bunkerne med rester efter faldne nordmænd på slagmarken, flere tiår efter slaget. Af ca 300 skibe vendte vistnok kun 30 tilbage til Norge. [[Vilhelm Erobreren]] følte sig alligevel ikke helt rolig, og Symeon af [[Durham]] skrev, også i begyndelsen af 1100-tallet, at Vilhelm havde sendt mænd til Norge. Deres ærinde omtales ikke, men sandsynligvis har Vilhelm villet forvisse sig om, at Olav overholdt sin [[ed]]. Olav sendte da også en mængde skibe til [[Danmark]] for at støtte et dansk forsøg på generobring af England i [[1085]], men det togt blev der ikke noget af. <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 203)</ref>
Olav Kyrre var den første norske konge der lærte at læse, og en engelsk munk har fortalt at Olav mange gange hjalp præsten ved gudstjenesten. ▼
 
[[Harold Godvinson]]s søn og to brorsønner, der var Vilhelms modstandere, flygtede til Norge og blev godt modtaget af Olav Kyrre, selv om det var netop Harold Godvinson, der havde tilføjet hans far nederlaget ved Stamford Bridge. Den ene, Skule Tostigsson, blev Olavs vigtigste rådgiver. En anden flygtning var [[biskop]] Turgot af [[St. Andrews]]. I Norge bidrog han til opførelsen af den første stenkirke til ære for [[Olav Haraldsson|Hellig-Olav]]. Turgot er også kendt for sin [[biografi]] om Skt. Margaret, der senere blev [[Skotland]]s [[skytshelgen|nationalhelgen]]. <ref>Bjørn Bandlien: "Helgener i krig", ''Sagaspor'' (s. 217)</ref>
Olav Kyrres eneste søn, [[Magnus Barfod]],overtog kongemagten da faderen døde 1093 i [[Håkeby]], [[Tanum]]. Han er begravet i [[Nidarosdomen]] i [[Trondheim]].▼
 
▲Olavs regeringstid blev da også en fredelig tid for kongeriget. Han indgik forlig både med danskekongen [[Svend Estridsen]] og med [[Vilhelm Erobreren]] som da var konge i [[England]], og klarede at holde landet udenfor konflikter med andre lande og magthavere. Fordi hans regeringstid var så fredelig, er der ikke meget om ham i [[saga]]erne. Dette betyder ikke, at der ikke skete noget vigtigt i hans tid som konge. Dette var tværtimod en tid som var præget af at kongemagten, staten og retsorganisationen blev stærkere. En indikation på dette er at hirden[[hird]]en i kongsgården blev fordoblet, og at der blev indført nye skikke efter [[Europa|europæisk]] model, blandt andet ville han have gulvene strøet både sommer og vinter. I denne tid blev forholdet til [[paven]] bedre, og dette førte til etableringen af faste bispesæder flere steder i Norge. Olav regnes som [[Bergen]]s grundlægger.
 
Olav regnes som [[Bergen]]s grundlægger.
 
▲Olav Kyrre var den første norske konge der lærte at læse, og en engelsk munk har fortalt at Olav mange gange hjalp præsten[[præst]]en ved gudstjenesten.
 
▲Olav Kyrres eneste søn, [[Magnus Barfod]], overtog kongemagten da faderen døde i 1093 i [[Håkeby]], i Tanum i [[TanumBohuslän]], den gang norsk område (Ranrike). Han er begravet i [[Nidarosdomen]] i [[Trondheim]].
 
{{Arvefølge|[[Norges regenter]]|[[Magnus Haraldsson]]<br /> ([[1066]]–[[1069]])|[[Håkon Magnusson Toresfostre]] ([[1093]]–[[1095]])<br />
[[Magnus Barfod]] ([[1093]]–[[1103]])}}
{{FD|Ukendt|Ukendt|Kyrre, Olav}}
 
==Henvisninger==
<References />
 
[[Kategori:Tjek fødsels- og dødsår]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Olav_Kyrre"