Landnámabók: Forskelle mellem versioner

[[Fil:LandnamabokManuscriptPage.jpg|thumb|200px|En side fra bogen, opbevaret på Árni Magnússon Institutet-instituttet i Reykjavík]]

'''Landnámabók'' '/'''Landnamsbogen''' er en fortælling skrevet i slutningen af [[1100-tallet]] om [[Island]]s bebyggelse, de første [[landnam]]sfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres [[slægt]], og med fortegnelse over 3.000 personnavne og 1.400 stedsnavne[[stednavne]]. En af landnamskvinderne var Åsgerd Asksdatter, som havde dræbt en af kongens mænd i [[Norge]], og flygtede med sine børn og sin halvbror til Island, hvor hun bosatte sig. <ref>Jon Vidar Sigurdsson: ''Det norrøne samfunnet'' (s. 43), forlaget Pax, Oslo 2008, ISBN 978-82-530-3147-7</ref>

LandnamabogenLandnamsbogen beretter om, hvordan Island blev bosat fra omkring [[870]]. Den begynder med at [[Ingólfur Arnarson]] bosætter sig i [[Reykjavík]] og hans krav på land i nord, vest, øst og syd. Bogen indeholder en række ætlister som fører sporene tilbage til [[Norge]], men har også mindre fortællinger om livet på Island i den første tid. Af de første 425 landnamsfolk opgiver bogen at rundt 130 kom direkte fra Norge, omkring 40 fra [[Nord-Trøndelag]] og [[Sør-Trøndelag]]-[[fylke]]erne, ca. 85 fra dendet nuværende norske region[[fylke]] [[Sogn og Fjordane]] og ca. 10 fra [[Østlandet]]. Fra området ved det [[Irske Hav]] kom 50-60, resten havde et ukendt hjemland, men de fleste af dem havde [[skandinavisk]]e navne, eller tilhørte en skandinavisk [[æt]]. [[DNA]]-analyser bekræfter, at de fleste islandske mænd stammer fra Norge, mens flertallet af kvinderne kom fra området ved det Irske Hav, og kan have været [[slave]]r. <ref>Jon Vidar Sigurdsson: ''Det norrøne samfunnet'' (s. 43)</ref>