Harald Hårderåde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m Tilføjet Kategori:Regenter af Norge ved hjælp af HotCat |
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere fra hans liv. |
||
Linje 17:
|børn = [[Magnus Haraldsson]]<br />[[Olav Kyrre]]<br />[[Ingegjerd Haraldsdatter]]
}}
'''Harald Hårderåde''' eller '''Harald Hårdråde''' ([[1015]] - [[25. september]] [[1066]]). Han var norsk [[konge]] fra [[1046]], først sammen med brorsønnen [[Magnus den Gode]], siden enekonge fra [[1047]] til [[1066]]. Han var søn af
Efter [[slaget ved Stiklestad]] ([[29. juli]] [[1030]]), hvor Olav faldt, måtte
==Biografi==
Som femtenårig kæmpede Harald i slaget ved Stiklestad, flygtede derfra til Gardarike (= [[Rusland]]) og drog videre til Miklagard (= den store gård, dvs [[Konstantinopel]]), hvor han trådte i den [[Byzans|byzantinske]] [[kejser]]s tjeneste i [[1034]]. I flere år skal han have kæmpet for kejseren på [[Sicilien]] og i [[Bulgarien]], og tjenestegjorde til sidst i livgarden sammen med andre [[væring]]er, dvs [[Norden|nordiske]] krigere i den byzantiske kejsers livvagt. På hjemrejsen gennem Gardarike giftede han sig med [[storfyrste|storfyrst]] Jaroslavs datter Jelisaveta (norsk: Ellisiv). I Haralds følge var en [[Island|islænding]] ved navn Halldor Snorreson, der gjaldt som den bedste kriger blandt væringerne. Halldor var så misfornøjet med Haralds løn, at han smed mønterne fra sig, da han mente, Harald havde udvandet deres indhold af [[sølv]]. Derefter overfaldt han kongen i hans soveværelse med draget [[sværd]], og forlangte dronning Ellisivs armring af [[guld]] som betaling. Halldor lykkedes med nød og næppe at undslippe Haralds [[hævn]], og det blev han højt respekteret for på Island. <ref>Bjørn Bandlien: "Islendingenes isolasjon", ''Sagaspor'' (s. 233), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref>
Harald kom tilbage til Norge i 1045 og blev anerkendt som brorsønnen Magnus den Godes medregent, mod at dele sine sølv- og guldskatte med ham. Da Magnus døde i 1047, blev Harald enekonge. I en årrække sloges han med [[Svend Estridsen]] om herredømmet over [[Danmark]], men anerkendte endelig Svend som Danmarks konge i 1064. I kirkelige sager nægtede Harald at modtage [[direktiv]]er fra [[ærkebiskop]] [[Adalbert af Bremen]], som var Svends forbundsfælle, og lod de norske [[biskop]]per vies i England og [[Frankrig]].
Ifølge [[Snorre]] skal Harald have grundlagt [[Oslo]]. Oslos tætbebyggelse er dog ældre, men Harald kan have bidraget til byudviklingen ved at opføre [[kongsgård]] og [[kirke]]r. Både i Oslo og [[Trondheim]] fik han rejst Mariakirker. Først med kong Harald var rigssamlingen fuldført: De oprørske [[Oppland|opplændinger]] bragt til underkastelse, og [[Trøndelag|trøndernes]] [[høvding]], [[Einar Tambeskælver]], ryddet af vejen. [[Orknøerne]] og [[Shetland|Hjaltland]] blev knyttet fast til det norske kongedømme.
I 1066 sejlede Harald med en skibshær til England, ifølge sagatraditionen efter opfordring fra den engelske Toste [[jarl]], bror af kong [[Harold Godvinson]]. 25. september samme år faldt han i slaget ved Stamford bro. Hans to sønner med [[frille]]n Tora Torbergsdatter, Magnus og Olav (Kyrre), overtok kongsmakten.
==Mindesmærker==
En [[granit]]sten, smykket med et [[bronze]]relief udført af Lars Utne, og som fremstiller Harald til hest, blev rejst på Harald Hardrådes plass i Oslo i [[1905]]. På vestfronten af [[Oslo Rådhus]] blev et stort rytterrelieff af Harald afduget i [[1950]], udført af Anne Grimdalen.
==Henvisninger==
<References />
{{Commonskat|Harald III of Norway}}
| |||