Harald Hårderåde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: tl:Harald III ng Norwega |
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Biografi: Tilføjelse. |
||
Linje 22:
==Biografi==
Som femtenårig kæmpede Harald i slaget ved Stiklestad, flygtede derfra til Gardarike (= [[Rusland]]) og drog videre til Miklagard (= den store gård, dvs [[Konstantinopel]]), hvor han trådte i den [[Byzans|byzantinske]] [[kejser]]s tjeneste i [[1034]]. I flere år skal han have kæmpet for kejseren på [[Sicilien]] og i [[Bulgarien]], og tjenestegjorde til sidst i livgarden sammen med andre [[væring]]er, dvs [[Norden|nordiske]] krigere i den byzantiske kejsers livvagt. På hjemrejsen gennem Gardarike giftede han sig med Jelisaveta (norsk: Ellisiv), datter af [[storfyrste|storfyrst]]
Harald kom tilbage til Norge i 1045 og blev anerkendt som brorsønnen Magnus den Godes medregent, mod at dele sine sølv- og guldskatte med ham. Da Magnus døde i 1047, blev Harald enekonge. I en årrække sloges han med [[Svend Estridsen]] om herredømmet over [[Danmark]], men anerkendte endelig Svend som Danmarks konge i 1064. I kirkelige sager nægtede Harald at modtage [[direktiv]]er fra [[ærkebiskop]] [[Adalbert af Bremen]], som var Svends forbundsfælle, og lod de norske [[biskop]]per vies i England og [[Frankrig]]. Harald slap ikke kontrollen over den norske kirke, og styrede [[kult]]en for sin [[helgen]]-halvbror Olav med jernhånd. Han lod også "ermske" (dvs [[Armenien|armenske]]) biskopper [[mission]]ere på Island og muligens i Norge, hvad der kan have fået ham [[ekskommunikation|ekskommuniseret]] mod slutningen af hans liv, uden at det vides sikkert. <ref>Bjørn Bandlien: "Kristningen østfra", ''Sagaspor'' (s. 245)</ref> Før det store [[skisma]] mellem Øst- og Vestkirken i [[1054]] havde Harald været væringgardens leder i Konstantinopel. Sandsynligvis følte han, og ikke mindst hans russiske dronning, sig mere hjemme i en byzantinsk kirketradition end i en vestlig. Så sent som i [[1440]]'erne advarede [[Christian 1.]] [[pave]]n om, at nordmænd var tilbøjelige til at være mere loyale mod Østkirken, hvis de følte sig presset af [[pavedømme]]t. <ref>Bjørn Bandlien: "Det store skismaet og Skandinavia", ''Sagaspor'' (s. 201)</ref>
Linje 28:
Ifølge [[Snorre]] skal Harald have grundlagt [[Oslo]]. Oslos tætbebyggelse er dog ældre, men Harald kan have bidraget til byudviklingen ved at opføre [[kongsgård]] og [[kirke]]r. Både i Oslo og [[Trondheim]] fik han rejst Mariakirker. En lille [[saga]] beretter om islændingen Audun fra Vestfjordene, der købte en [[isbjørn]] på [[Grønland]] for alt, hvad han ejede og havde. Han tog bjørnen med til Norge, hvor Harald Hårderåde ønskede at købe dyret. Audun havde imidlertid tænkt sig til Danmark for at skænke isbjørnen til kong Svend Estridsen. <ref>http://arkeologi.blogspot.com/2009/05/kvitebjrnen.html</ref>
Med kong Harald var samlingen af Norge til ét rige fuldført: De oprørske [[Oppland|opplændinger]] bragt til underkastelse, og [[Trøndelag|trøndernes]] [[høvding]], [[Einar Tambeskælver]], ryddet af vejen. [[Orknøerne]] og [[Shetland|Hjaltland]] blev knyttet fast til det norske kongedømme.
==Stamford bro==
| |||