Versionen fra 3. jun. 2011, 18:34 redigér WikitanvirBot (diskussion \| bidrag) 52.743 edits m r2.7.1) (robot Ændrer: be:Праліў Малы Бельт ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jul. 2011, 23:32 redigér fjern redigering JakobT (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 665 edits →‎Naturen: småting om marsvin Gå til næste forskel →
Linje 17: Lillebælt er et beskyttet vådområde med særlig betydning for fugle og underlagt [[Ramsar-konventionen]].<ref>http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Ramsar/ By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Hentet 30-11-2009.</ref> Udpegningen af Lillebælt til et [[Ramsarområde]] skete for at sikre bedre vilkår for ynglende og trækkende fugle, her kan kan specielt nævnes arter som; [[sangsvane]], [[havørn]], [[rørhøg]], [[plettet rørvagtel]], [[engsnarre]], [[klyde]], [[brushane]], [[mosehornugle]], [[fjordterne]], [[havterne]], [[dværgterne]], [[bjergand]], [[ederfugl]], [[hvinand]] og [[toppet skallesluger]].<ref>http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Fuglebeskyttelse/Udpegningsgrundlag/Liste_30_59.htm#47 Miljøministeriets hjemmeside.Oversigt over beskyttede arter. Hentet 30-11-2009.</ref> Bæltet er hjemsted for flere tusinde [[Marsvin (hval)\|marsvin]]<ref>http://www.tvsyd.dk/lilleb%C3%A6lt-har-3000-hvaler TV-Syds hjemmeside. Hentet 01-12-2009.</ref>, som er den eneste fastboende [[hval]] i indre danske farvande. De store dybder tiltrækker mange fisk som [[torsk]],[[sild]] og [[havørred]], og Lillebælt er et mål for lystfiskere<ref name=byport />. === Hvalfangst i Lillebælt === [[Fil:Marsvinefangst Gamborg Fjord38.jpg\|thumb\|Marsvinefangst i [[Gamborg Fjord]] i 1800-tallet]] Fra [[Middelalder]]en til slutningen af 1800-tallet var de lokale fiskere også hvaljægere eller mere præcist marsvinsjægere. Den lille hval, [[marsvin (hval)\|marsvinet]] (~~Phocaena~~''Phocoena ~~phocaena~~phocoena'') trækker om vinteren op gennem de danske [[bælt]]er og [[sund (farvand)\|sunde]], og her kunne marsvinsjægerne lægge deres både i kæde over det snævre Lillebælt. Ved at slå med grene i vandoverfladen kunne jægerne drive marsvinene ind på lavvandede områder, hvor de blev slagtet. [[Tran]] fra hvalerne blev brugt til belysning ude og inde. Fremkomsten og udbredelsen af [[elektricitet]] til belysningsformål underminerede økonomien i marsvinejagten. Under de to verdenskriges mangelsituation genoptoges marsvinejagten for en kort bemærkning. I vinteren [[1854]] - [[1855\|55]] blev der fanget 1.742 marsvin, men ellers udgjorde en vinters fangst 700 - 800 dyr. Marsvinsjægerne var organiseret i et [[lav (organisation)\|lav]], hvis først kendte [[skrå]] er fra [[1593]]. Lavet blev ophævet efter kongelig resolution af 4. maj [[1899]]. Det nuværende Marsvinelav er en lokalhistorisk og selskabelig forening. == Befolkningen i området ==

Lillebælt: Forskelle mellem versioner