Køge Huskors: Forskelle mellem versioner

I [[1612]] anklagede den velhavende købmand [[Hans Bartskær]] ([[Hans Kræmmer]]) [[Johanne Thomes]] i [[Bygårdsstræde]] i Køge for at have sendt djævelen[[djævel]]en ind i hans hus, der lå på hjørnet af [[Køge Torv|Torvet]] og [[Nørregade (i Køge)|Nørregade. På hjørnehusets [[façade]] ud mod Nørregade hænger der en lille mindetavle, med påskriften: "Her huserede Kjøge Huskors 1608-15". Det var dog ikke i Køgeden nuværende bygning, spøgeriet fandt sted. <ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 11), forlaget Sesam, København 2002, ISBN 87-11-13557-3</ref>

Inden sagen var omme, var mellem 15 og 20 kvinder dømt til bålet i denne [[hekseproces]], der blev kendt under navnet Køge Huskors.

Da sagen bringesblev bragt ind for [[rådstueret]]ten, havde djævelen allerede huseret i købmandsgården i 4fire år, som det kan læses i Anne Hans Bartskærs egen beretning, der dog første gang blev udgivet af [[rektor]] ved [[Herlufsholm]], [[Hans Brunsmand]] en menneskealder senere i [[1674]]. I sit skrift omtalte Anne fænomenet som det [[kors]], som hendes hus måtte bære - deraf navnet "Køge Huskors". <ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 13)</ref>

Anne var i [[1599]] blevet gift med Hans Bartskær. I [[1608]], da hjemsøgelserne begyndte, boede de i købmandsgården ved Torvet sammen med deres 4fire børn (2to sønner og 2to døtre) samtog den entolvårige plejesøn Jacob, <ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 11)</ref> samt Hans Bartskærs moder Anna,. og desudenDesuden nævnes i Annes beretning også 3tre tjenestepiger, medens de karle og svende, der også må have hørt til husholdningen, ikke omtales nærmere.

En nat, mens Anne og Hans lå i deres seng, hørte de lyde som en hønes klukken, men da de vendte [[sengehalm]]ensengehalmen, fandt de intet.

{{citat|Det første vi fornumme det onde i vort hus, var en nat, som min salig husbonde Hans Barskiær oc jeg laa i vor seng, da kom der under voris hovet, som en høne, der klukker sine kyllinger tilsammen... Somme sagde, det skulle være en [[hugorm]]. Saa toge vi lange stenger oc kasted halmen op i sengen, men vi fornumme intet.}}

Senere så Anne i gården en skrækkelig [[skrubtudse]] på høje ben "som en høne", og nattenhusets efteryngste datter blev enkastet afrundt pigernei sin seng om aftenen, så hun endte med at være syg i mere end et halvt år. Den otteårige datter ville ikke ligge i sin seng mere, plejesønnenda bleven stor, sort mand kom på besøg om aftenen. Den tolvårige Jacob blev bange for at sove på loftet, men straks da han var lagt til ro i kammeret, vækkede han Anne med frygtelige skrig og kramper[[krampe]]r. GårdenSengen begyndte at ryste, og Jacob måtte holdes fast af flere voksne. Fra den aften fik ingen mere fred i huset. Jacob blev hjemsøgtkastet igenrundt i sin seng under krampeanfald, og igenved flere lejligheder skal han have svævet op i luften med sådan kraft, at fire-fem voksne mænd ikke kunne trække ham ned igen. Han skal også have svævet sovende rundt og djævelenvågnet på hanebjælker og lignende steder, som han måtte hjælpes ned fra. Hans plejemor forsøgte at udspørge ham, men fik ikke andet svar end at det var [[Satan]] selv, der plagede ham. Han blev setved flere lejligheder sendt andre steder hen, men fænomenerne fulgte med, samtidig som de fortsatte i mangehuset, skikkelserdog i mindre format.