Erik Præstehader: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tilføjer info fra kilde
Tilretter samt Indføjer yderligere info fra fr:wiki
Linje 19:
[[Billede:Eirik-Magnusson-segl.JPG|right|thumb|[[Heraldik|heraldisk]] insignia tilhørende kong Eirik Magnusson af Norge, fra [[1298]].]]
[[Billede:Løve-Scholeus.jpg|right|thumb|Repræsentation af Norges rigsvåben fra [[1580]]; udformningen adskiller sig en smule fra den oprindelige udformning, bl.a. ved at øksen har buet [[skaft]].]]
Erik blev udnævnt til med-regent i 1273, og overtog tronen alene ved faderens død i [[1280]]. Da han blev sat på tronen som fem-årig var hans regeringstid et [[Formynderregent|formynderskab]], bestående af norske stormænd, til Erik blev [[myndig]]. Han betegnes ofte som en svag og konfliktsky mand, der gerne lod sig vejlede af sine rådgivere, især af sin mor og af [[baron]] [[Audun Hugleiksson]]; da disse rådgivere førte en hårdere politik end Eriks far Magnus Lagabøte<ref name=mynt/> og lagde sig ud med [[Kirken]] om dens rettigheder i landet - en strid der sendte [[ærkebiskop]] [[Jon Raude]] fra [[Nidaros]] i [[Eksil|landflygtighed]] - fik Erik tilnavnet ''præstehader'', selv om han selv stod uden for striden. Senere viste han sig endog meget velvillig mod Kirken, og havde et godt forhold til [[Pave Bonifatius 8.|Paven]].<ref name=SNL-E/><ref name=mynt/>
 
=== Konflikt med Kirken ===
Erik Præstehader støttede de [[Danmark|danske]] [[Herremand|stormænd]], der var blevet dømt [[Fredløshed|fredløse]] efter [[mord]]et på kong [[Erik 5. Klipping]] i [[Finderup Lade]] i 1286. Blandt disse taltes [[Stig Andersen Hvide]], der i nogle år også tog på [[Vikingetogt|togter]] til de [[Danmark|danske]] kyster med Eriks støtte, sandsynligvis fordi Erik støttede sig til sin mors rådgivning. Denne strid med Danmark varede ved til efter Eriks død.<ref name=mynt/>
Erik blev officielt [[Kroning|kronet]] til konge i Bergen d. [[2. juli]] 1281, en begivenhed der lagde en midlertidig dæmper på den strid der var under opsejling mellem Kronen og Kirken,{{km}} da Eriks rådgivere førte en hårdere politik end Eriks far Magnus Lagabøte<ref name=mynt/> og lagde sig ud med [[Kirken]] om dens rettigheder i landet. Konflikten flammede dog snart op igen med inddragelsen af et for Kirken fordelagtigt [[dekret]] udstedt af Magnus Lagabøte i 1277 og sendte til sidst [[ærkebiskop]] [[Jon Raude]] fra [[Nidaros]] i [[Eksil|landflygtighed]]. Det var denne strid der skaffede Erik tilnavnet ''præstehader'', selv om han selv stod uden for striden. Senere viste han sig endog meget velvillig mod Kirken, og havde et godt forhold til [[Pave Bonifatius 8.|Paven]].<ref name=SNL-E/><ref name=mynt/>
 
Striden startede da [[biskop]] Arne af [[Stavanger]] nægtede at betale [[leding]] til Staten, og således stillede sig uden for [[lov]]en. Dette førte til at ærkebiskop Jon [[Ekskommunikation|ekskommunikerede]] kongen, hans mor og vigtige medlemmer af [[hof]]fet. Som resultat heraf måtte ærkebiskoppen drage i eksil, sammen med biskopperne Anders af [[Oslo]] og Thorfinn af [[Hamar]]. Deres [[Ejendomsret|ejendel]]e blev [[Konfiskation|konfiskerede]] og ærkebiskoppens [[embede]] blev givet til Jon Brynjulsson, der var en af kongens mænd.{{km}}
Under Eriks regeringstid havde Norge også en konflikt med [[Hansestad|Hansestæderne]] om disses [[Købmand|købmænds]] [[privilegie]]r i norske byer. Da Erik (eller hans formynderregering) tillod kapring af nogle [[Tyskland|tyske]] [[handelsskib]]e slog Hansestæderne sig sammen med Danmark og effektuerede en blokade af import af [[korn]] til Norge. Striden endte med norsk nederlag, og den erstatning der skulle betales sendte riget ud i den største finanskrise, riget havde lidt til dato. Desuden fik Hansestædernes købmænd endog flere privilegier, end de havde før konflikten.<ref name=mynt/>
 
Ærkebiskop Jon Raude [[død]]e i eksil i [[Sverige]] i december 1282. Thorfinn var rejst til [[Rom]] for at søge Pavens støtte; han døde på hjemrejsen i et [[Flandern|flamsk]] [[kloster]]. Anders forsonede sig med kongen og genoptog sit hverv som biskop af Oslo. I 1287 tillod kongen den nye biskop af Hamar, biskop Jorun, at overtage ærkebiskoppens embede i [[Trondhjem]], som stod ledigt.{{km}}
 
=== Konflikt med Danmark og Hansestæderne ===
Erik Præstehader støttede de [[Danmark|danske]] [[Herremand|stormænd]], der var blevet dømt [[Fredløshed|fredløse]] efter [[mord]]et på kong [[Erik 5. Klipping]] i [[Finderup Lade]] i 1286. Blandt disse taltes [[Stig Andersen Hvide]], der i nogle år også tog på [[Vikingetogt|togter]] til de [[Danmark|danske]] kyster[[kyst]]er med Eriks støtte, sandsynligvis fordi Erik støttedelænede sig tilop ad sin mors rådgivning. Denne strid med Danmark varede ved til efter Eriks død.<ref name=mynt/>
 
Under Eriks regeringstid havde Norge også en konflikt med [[Hansestad|Hansestæderne]] om disses [[Købmand|købmænds]] [[privilegie]]r i norske byer[[by]]er. Da Erik (eller hans formynderregering) tillod kapring af nogle [[Tyskland|tyske]] [[handelsskib]]e slog Hansestæderne sig sammen med Danmark og effektuerede en [[blokade]] af [[import]] af [[korn]] til Norge. Striden endte med norsk nederlag, og den erstatning der skulle betales sendte riget ud i den største finanskrise, riget havde lidt til dato. Desuden fik Hansestædernes købmænd endog flere privilegier, end de havde før konflikten.<ref name=mynt/>
 
=== Eftermæle ===
Det var under Erik Præstehaders regeringstid, at [[Norges rigsvåben|det norske rigsvåben]] blev udformet; [[løve]]n i [[motiv]]et stammer fra tidligere, men det var Erik der gav den [[krone]]n på hovedet og [[økse]]n i [[pote]]rne, der skulle [[symbol]]isere Olav den Helliges helgendom.<ref name=SNL-E/>