Erik Præstehader: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Indsætter manglende overskrift
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner; kosmetiske ændringer
Linje 7:
 
== Baggrund og personlige liv ==
[[BilledeFil:Eirik Magnusson.JPG|thumb|left|[[Skulptur|Træskulptur]] forestillende Erik Præstehader, fra [[Stavanger Domkirke]].]]
Erik II Magnusson nedstammede fra kong Olav II, bedre kendt som [[Olav den Hellige]]'s [[slægt]]; Olav blev [[Kanonisering|kanoniseret]] i [[1031]], hvorfor han også kendes som Skt. Olav. Med Erik Præstehaders [[kroning]] sad Olav den Helliges slægt på den norske [[trone]] for første gang siden Olavs halvbror [[Harald Hårderåde]] blev eneregent efter Olavs [[frille]]søn [[Magnus den Gode]] i [[1047]]. Erik var den ældste søn af [[Magnus Lagabøte]] og [[Ingeborg af Danmark]], datter af [[Erik 4. Plovpenning|Erik Plovpenning]].<ref name=mynt/>
 
Linje 18:
 
== Regeringstid og politik ==
[[BilledeFil:Eirik-Magnusson-segl.JPG|right|thumb|[[Heraldik|heraldisk]] insignia tilhørende kong Eirik Magnusson af Norge, fra [[1298]].]]
Erik blev udnævnt til med-regent i 1273, og overtog tronen alene ved faderens død i [[1280]]. Da han blev sat på tronen som fem-årig var hans regeringstid et [[Formynderregent|formynderskab]], bestående af norske stormænd, til Erik blev [[myndig]]. Han betegnes ofte som en svag og konfliktsky mand, der gerne lod sig vejlede af sine rådgivere, især af sin mor og af [[baron]] [[Audun Hugleiksson]].
 
=== Konflikt med Kirken ===
Erik blev officielt [[Kroning|kronet]] til konge i Bergen d. [[2. juli]] 1281, en begivenhed der lagde en midlertidig dæmper på den strid der var under opsejling mellem Kronen og Kirken,{{kmkilde mangler|dato=Uge 28, 2011}} da Eriks rådgivere førte en hårdere politik end Eriks far Magnus Lagabøte<ref name=mynt/> og lagde sig ud med [[Kirken]] om dens rettigheder i landet. Konflikten flammede dog snart op igen med inddragelsen af et for Kirken fordelagtigt [[dekret]] udstedt af Magnus Lagabøte i 1277 og sendte til sidst [[ærkebiskop]] [[Jon Raude]] fra [[Nidaros]] i [[Eksil|landflygtighed]]. Det var denne strid der skaffede Erik tilnavnet ''præstehader'', selv om han selv stod uden for striden. Senere viste han sig endog meget velvillig mod Kirken, og havde et godt forhold til [[Pave Bonifatius 8.|Paven]].<ref name=SNL-E/><ref name=mynt/>
 
Striden startede da [[biskop]] Arne af [[Stavanger]] nægtede at betale [[leding]] til Staten, og således stillede sig uden for [[lov]]en. Dette førte til at ærkebiskop Jon [[Ekskommunikation|ekskommunikerede]] kongen, hans mor og vigtige medlemmer af [[hof]]fet. Som resultat heraf måtte ærkebiskoppen drage i eksil, sammen med biskopperne Anders af [[Oslo]] og Thorfinn af [[Hamar]]. Deres [[Ejendomsret|ejendelejendele]]e blev [[Konfiskation|konfiskerede]] og ærkebiskoppens [[embede]] blev givet til Jon Brynjulsson, der var en af kongens mænd.{{kmkilde mangler|dato=Uge 28, 2011}}
 
Ærkebiskop Jon Raude [[død]]e i eksil i [[Sverige]] i december 1282. Thorfinn var rejst til [[Rom]] for at søge Pavens støtte; han døde på hjemrejsen i et [[Flandern|flamsk]] [[kloster]]. Anders forsonede sig med kongen og genoptog sit hverv som biskop af Oslo. I 1287 tillod kongen den nye biskop af Hamar, biskop Jorun, at overtage ærkebiskoppens embede i [[Trondhjem]], som stod ledigt.{{kmkilde mangler|dato=Uge 28, 2011}}
 
=== Konflikt med Danmark og Hansestæderne ===
Linje 34:
 
=== Eftermæle ===
[[BilledeFil:Løve-Scholeus.jpg|right|thumb|Repræsentation af Norges rigsvåben fra [[1580]]; udformningen adskiller sig en smule fra den oprindelige udformning, bl.a. ved at øksen har buet [[skaft]].]]
Det var under Erik Præstehaders regeringstid, at [[Norges rigsvåben|det norske rigsvåben]] blev udformet; [[løve]]n i [[motiv]]et stammer fra tidligere, men det var Erik der gav den [[krone]]n på hovedet og [[økse]]n i [[pote]]rne, der skulle [[symbol]]isere Olav den Helliges helgendom.<ref name=SNL-E/>