1. indokinesiske krig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
tyrkfejl
EPO (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 19:
'''Den første indokinesiske krig''', også kendt som '''Den fransk-vietnamesiske krig''', blev udkæmpet i [[Indokina]] fra [[19. december]] [[1946]] til [[1. august]] [[1954]] mellem tropper fra [[Den franske union]], ledet af [[Frankrig]], og [[Viet Minh]], ledet af [[Ho Chi Minh]]. De fleste af kampene fandt sted i [[Nordvietnam]] (som franskmændene kaldte ''Tonkin''), selv om konflikten foregik i hele Vietnam, og også spredte sig til nabolandene [[Laos]] og [[Cambodja]].
 
== Forløb ==
Viet Minh startede et oprør mod det franske styre af [[Fransk Indokina]]. De første år var krigen et lavintensitets oprør, der hovedsagelig foregik i landområderne. Efter de kinesiske kommunister nåede Vietnams nordlige grænse i [[1949]], blev konflikten til en konventionel krig mellem to hære udstyret med moderne våben.
 
Viet Minh startede et oprør mod det franske styre af [[Fransk Indokina]]. De første år var krigen et lavintensitets oprørlavintensitetsoprør, der hovedsagelighovedsageligt foregik i landområderne. Efter de kinesiske kommunister nåede Vietnams nordlige grænse i [[1949]], blev konflikten til en konventionel krig mellem to hære udstyret med moderne våben.
Efter syv års blodig konflikt blev franskmændene besejret ved [[Dien Bien Phu]], hvor de blev angrebet af tropper under [[Vo Nguyen Giap]]. De franske styrker var i stand til at nedkæmpe adskillige stormangreb med massive tab, men direkte kinesisk støtte gav Vieth Minh adgang til tungt [[artilleri]], [[skyttegrav]]e og [[antiluftskyts]] der lukkede franskmændenes eneste flugtvej og forsyningslinje, landingsbanen. De franske tropper var hovedsagelig kolonitropper fra [[Marokko]], [[Algier]] og andre [[afrika]]nske lande, og professionelle soldater, for at undgå at krigen blev upopulær på hjemmefronten.
 
Efter syv års blodig konflikt, blev franskmændene besejret ved [[Dien Bien Phu]], hvor de blev angrebet af tropper under [[Vo NguyenNguyên GiapGiáp]]. De franske styrker var i stand til at nedkæmpe adskillige stormangreb med massive tab,. menMen direkte kinesisk støtte gav Vieth Minh adgang til tungt [[artilleri]], [[skyttegrav]]e og [[antiluftskyts]], der lukkede franskmændenes eneste flugtvej og forsyningslinje, - landingsbanen. De franske tropper var hovedsagelighovedsageligt kolonitropper fra [[Marokko]], [[Algier]] og andre [[afrika]]nske lande, og professionelle soldater, for at undgå, at krigen blev upopulær på hjemmefronten.
I 1954 var krigen blevet upopulær hos den franske befolkning, men den politiske stagnation af Den [[Fjerde Republik]] betød at franskmændene ikke var istand til at trække sig fra krigen. Til at begynde med ville [[USA]] ikke blande sig i krigen, da de så det som en kolonikrig, men fra 1949 begyndte de at se det som en del af den kolde krig. Konsekvensen var at USA støttede frankrig politisk og økonomisk, og i 1954 betalte de 80% af de franske krigsomkostninger. Der var dog ikke væbnede amerikanske styrker involveret, hvilket skuffede franskmændene, der var blevet lovet luftstøtte og forsyninger til Dien Bien Phu fra amerikanske [[hangarskib]]e.
 
I 1954 var krigen blevet upopulær hos den franske befolkning, men den politiske stagnation af Den [[Fjerde Republik]] betød, at franskmændene ikke var istandi stand til at trække sig fra krigen. Til at begynde med, ville [[USA]] ikke blande sig i krigen, da de så det som en kolonikrig, men fra 1949 begyndte de at se det som en del af [[den kolde krig]]. Konsekvensen var, at USA støttede frankrigFrankrig politisk og økonomisk, og i 1954 betalte de 80% af de franske krigsomkostninger. Der var dog ikke væbnede amerikanske styrker involveret, hvilket skuffede franskmændene, der var blevet lovet luftstøtte og forsyninger til Dien Bien Phu fra amerikanske [[hangarskib]]e.
Efter krigen blev Vietnam delt ved [[Genevekonferencen (1954)|Geneve Konferencen]] [[21. juli]] 1954. Den nordlige del blev givet til Viet Minh, som den Demokratiske Republik Vietnam under Ho Chi Minh, mens den sydlige del blev Staten Vietnam under [[kejser]] Bảo Đại. Et år senere blev Bảo Đại afsat af sin [[premierminister]], [[Ngô Đình Diệm]], og landet ændrede navn til Republikken Vietnam.
Diem nægtede at holde landsdækkende valg i 1956, som der ellers var lagt op til på Geneve Konferencen. Det førte til at krigen igen brød ud i 1959, som Den anden indokinesiske krig, eller [[Vietnamkrigen]].
 
== Konsekvens ==
 
Efter krigen, blev Vietnam delt ved [[Genevekonferencen (1954)|Geneve KonferencenGenevekonferencen]] [[21. juli]] 1954. Den nordlige del blev givet til Viet Minh, som den Demokratiske Republik Vietnam ("Nordvietnam") under Ho Chi Minh, mens den sydlige del blev Staten Vietnam ("Sydvietnam") under [[kejser]] [[Bảo Đại]]. Et år senere blev Bảo Đại afsat af sin [[premierminister]], [[Ngô Đình Diệm]], og landet ændrede navn til Republikken Vietnam.
 
DiemDiệm nægtede at holde landsdækkende valg i 1956, som der ellers var lagt op til på Geneve KonferencenGenevekonferencen. Det førte til, at krigen igen brød ud i 1959, som Den anden indokinesiske krig, eller [[Vietnamkrigen]].
 
== Se også ==
{{Commonscat|First Indochina War}}
{{Vietnamhistorie}}
 
[[Kategori:1. indokinesiske krig| ]]
[[Kategori:Vietnams historie]]
[[Kategori:Franske krige]]
 
[[ar:الحرب الهندوصينية الأولى]]