Helstaten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning |
m →Handel og skibsfart: Typo fixing, replaced: fx. → fx |
||
Linje 375:
Også i handelsmæssig henseende spillede købstæderne i [[hertugdømmerne]] en større rolle end de kongerigske købstæder. Den tætteste og største handelsskibsflåde fandtes ved [[Elben]], en mellemstilling indtog handelsflåden ved hertugdømmernes vest- og nordøstlige kyster samt på de danske øer i [[Det Sydfynske Øhav]], hvorimod [[handelsflåde]]n i kongerigets øvrige dele (med undtagelse af [[København]]) var fåtallig og kun bestod af mindre [[skib]]e. Dette afspejlede sig tillige i skibsbyggeriets fordeling.
Ikke mindst sønerjyske byer som [[Flensborg]] (med i 1854 144 hjemmehørende skibe), Rendsborg (161 skibe) og [[Åbenrå]] (87 skibe) var betydelige skibsfartsbyer, [[Sønderborg]] (89 skibe), [[Ærøskøbing]] og [[Marstal]] (331 skibe) var blandt de mest betydende skibsfartsbyer. I kongeriget var det [[Fåborg]] (70 skibe) og [[Svendborg]] (194 skibe) med de omgivende øer (ikke mindst [[Troense]] på [[Tåsinge]]), der udgjorde et skibsfartsmæssigt tyngdepunkt, desuden [[Aalborg]] (78 skibe) og [[Fanø]] (128 skibe). Talmæssigt mindre, men ikke mindre imponerende var, at fx
Efter et tilbageslag i 1820-erne oplevede helstaten en opblomstring i skibsfarten, der varede ved. I hovedtal så handelsflådens vækst på hovedområder således ud:
| |||