Våbenstilstanden i Altmark 1629: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 14:
[[Frankrig]] havde interesse i at Sveriges armé anvendtes mod den tysk-romerske kejser i [[30-årskrigen]] i stedet for i den polske konflikt og sendte en af sine dygtigste diplomater, [[Hercule de Charnacé]], for at formidle og forhandlinger indledtes den [[30. juli]] [[1629]]. Den svenske forhandlingsdelegation udgjordes af [[Axel Oxenstierna]], [[Herman Wrangel]] og [[Johan Banér]]. Polens delegation bestod af fem personer under ledelse af [[kansler]]en Jakob Zadzik. Forhandlingerne brød sammen, men polakkerne lagde et nyt bud, som bearbejdedes videre. Kurfursten af [[Brandenburg]] sendte en delegation for at formidle, da hans lande led svært under krigshandlingerne. De sværeste dele i forhandlingerne udgjordes af [[Marienburg]] og [[Danziger Haupt]], som svenskerne nægtede at frigive, da de var strategisk vigtige. Brandenburg kom med et forslag om at de to steder skulle overdrages til Brandenburg i bytte mod [[Primorsk (Kaliningrad)|Fischhausen]], [[Pawlowo (Kaliningrad)|Lochstädt]] og [[Klaipėda|Memel]] som pant. Forslaget var en fordel for begge parter og blev lagt til grund for fortsatte forhandlinger. Den 18. august indtrådte englænderen [[Thomas Roe]] som ny fredsmægler.
 
De polske og svenske forhandlingsdelegationer mødtes den [[13. september]] på det åbne land ved byen Altmark, øst for [[Sztum|Stuhm]]. Til sidst stod alene problemet med den katolske kirke i [[Braniewo|Braunsberg]] uløst. [[Gustav 2. Adolf]] ville ikke tillade [[romersk-katolske kirke|katolikkerne]] at udøve sin religion i staden, men efter at kongen havde forladt forhandlingarne, tog [[Axel Oxenstierna]] initiativet og accepterede den katolske kirke der. Våbenhvileaftalen undertegnedes om aftenen den [[16. september]].
 
== Betingelser ==