Versionen fra 12. aug. 2011, 09:17 redigér 78.111.169.50 (diskussion) →‎Anatomi ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. aug. 2011, 09:17 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.253 edits m Gendannelse til seneste version ved EmausBot, fjerner ændringer fra 78.111.169.50 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 5: == Anatomi == [[Fil:Vein-crosssection-no-text.png\|thumb\|75px\|Vene med veneklapper.]] Venerne er omgivet af [[glat muskulatur]] der, efter behov, kan øge og mindske venens indvendige ~~PENIS~~diameter. Venesystemets totale kapacitet er nok til at indeholde hele kroppens blodvolumen, men muskulaturen regulerer rumfanget og holder derved et passende blodtryk. De fleste vener indeholder [[veneklap]]per som sørger for at blodet kun kan løbe den ene vej. Ellers vil tyngdekraften skabe tilbageløb og blodet stase op i f.eks. benene. Linje 18: I mikroskopet vil venolerne typisk følge arteriolerne, men deres form er mere uregelmæssig, da de på grund af den tynde væg er klappet sammen under præpareringen og der kan aldrig findes et [[lamina elastica]]. ~~'''~~=== Kredsløbet === Iltet blod pumpes fra venstre hjertehalvdel via arterierne ud til kroppens muskler og organer, hvor ilt og næringsstoffer afleveres til vævet i kapillærnettet. Det samler sig igen i vener, der fører blodet med affaldsstoffer og [[kuldioxid]] til hjertets højre halvdel, hvor det ,via lungearterierne, pumpes op i lungerne for at afgive CO<sub>2</sub> og mættes med O<sub>2</sub>. Lungevenerne fører det iltede blod tilbage til venstre hjertehalvdel. '''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst'''''''''Fed tekst''''''Fed tekst''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' === Venesystemer === Line 34 ⟶ 33: Sidder man ned i lang tid, vil der også ske en ophobning af blod i benene. Det er sjældent at blodtrykket vil falde så meget at man besvimer. Til gengæld vil der være en øget udsivning af væske til vævet, pga. det forhøjede tryk, som giver hævelser i benene. Går der lang tid, hvor blodet 'står stille' i venerne kan det medføre dannelse af [[blodprop]]per. Det ses af og til hos flypassagerer, der har siddet stille på den samme plads i lang tid. Det kan forebygges ved f.eks. at gå en tur op og ned ad mellemgangen ind i mellem. ~~I OWN THIS SHIT!!~~ == Temperaturregulering ==

Vene: Forskelle mellem versioner