Versionen fra 30. maj 2011, 20:22 redigér Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.850 edits m Stavejl og linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. aug. 2011, 18:01 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.850 edits Fjerne ukorrekte oplysninger + omskriver/udbygger afsnit om egenede træsorter Gå til næste forskel →
Linje 10: Styrken af langbuer varierer meget, men de kraftigste, der er fundet, var op imod 180 pund. Så kraftige buer må dog forventes at høre til blandt sjældenhederne. På en mere normal langbue kræver det en trækkraft på omkring 500 [[Newton (enhed)\|newton]] (50 kg) at spænde en langbue. Men der findes også langbuer, der kræver langt mindre trækkraft. [[Arkæologi]]ske fund af [[bueskytte]]r viser små forandringer på arm- og skulderknoglerne på grund af den langvarige træning. Verdens ældste langbuer er fundet i [[Holmegård]]s mose på [[Sjælland]] i [[1944]]. De er ca. 9000 år gamle. To af dem var næsten komplette [[elm]]etræsbuer.<ref>[http://www.bueogpil.dk/index.php?name=News&file=article&sid=10 Bue og pil: Uroksens Overmænd]</ref> Til buerne har man brugt pile med spidser af [[flintesten]], og de knoglefund, man har fra [[jægerstenalder]]en, viser, at våbent har været effektivt til jagt.▼ En langbue er ikke så præcist et våben som en [[flitsbue]], da man ikke kan slippe buestrengen så hurtigt, at sigtet ikke forstyrres. Men hvis flere bueskytter arbejder sammen, kan de totalt stoppe et tungt og langsomt rytteri. ▲Verdens ældste langbuer er fundet i [[Holmegård]]s mose på [[Sjælland]] i [[1944]]. De er ca. 9000 år gamle. To af dem var næsten komplette [[elm]]etræsbuer. Til buerne har man brugt pile med spidser af [[flintesten]], og de knoglefund, man har fra [[jægerstenalder]]en, viser, at våbent har været effektivt til jagt. ==Egnede træsorter== '''Taks''' ~~Særligt iberisk taks regnes for godt buetræ, men andre træsorter som [[Ask-slægten\|ask]], [[elm]] og [[røn]] er egnede.~~ ~~Laminatbuer, altså buer, der består af to forskellige slags træ, kendes helt tilbage fra~~ [[~~middelalderen~~Taks\|Takstræ ]]. ~~Særlig~~er ~~kombinationen~~særdeles afvelegnet ~~ask~~til ~~og elm er repræsenteret~~langbuer. ~~Den ene træsort~~Årsagen er ~~god~~de ~~til~~to atdele ~~strække~~i ~~sig, mens den anden kan komprimeres~~træet. ~~Det særlige ved taks er, at splintveddet~~Splintveddet (den yderst del af træet) er godt til at strække sig, mens kernetræet er stærkt og kan komprimeres uden at tage form. Særligt [[Den Iberiske Halvø\|iberisk]] og [[Italien\|Italiensk]] taks regnes for godt buetræ, idet vækstbetingelserne i [[Sydeuropa]] gør at træet vokser langsomt, hvilket giver en stærk bue. '''Andre træsorter''' En lang række andre træsorter kan bruges. Særligt [[Ask-slægten\|ask]], [[elm]] og [[hickory]] er egnede. [[Hassel]], [[bøg]] og [[røn]] kan ligeledes bruges. Det vigtigste er at træet man bruger er nogenlunde lige og uden for mange knaster. Laminatbuer, altså buer, der består af to forskellige slags træ, kendes helt tilbage fra [[middelalderen]]. Særlig kombinationen af ask og elm er repræsenteret. I moderne tid er mange langbuer lavet som laminatbuer, da man på den måde kan optimere buen evne til at strække sig med forskellige træsorter. ==Kilder== {{Reflist}} ==Se også==

Langbue: Forskelle mellem versioner