Ove Malling: Forskelle mellem versioner

anledning til at lære de den gang sjældent værdsatte skatte i de danske regeringsarkiver at kende. [[1803]] blev han 1. direktør for "Fødsels- og Opfostringsstiftelsen" og overraskede her sine kaldsfæller blandt lægerne med sine anatomiske kundskaber. Endelig udnævntes han [[1805]] til medlem af den da oprettede direktion for universitetet og de lærde skoler. Denne sidste stilling samlede fra nu af hans hovedinteresse, mens han efterhånden trak sig ud af sine tidligere forretninger. [[1809]] forlod han Generaltoldkammeret og modtog samtidig udnævnelse som [[kongelig historiograf]]. Som medlem, fra [[1810]] faktisk, [[1817]] også formelt 1. medlem, af Universitetsdirektionen udfoldede Malling en ikke ringe virksomhed, særlig for genoprettelsen af [[Sorø Akademi]]. Som historiograf afgav han betænkninger om videnskabelige foretagender i fædrelandets historie, og flere sådanne skyldte ham deres virkeliggørelse, således især [[Vedel Simonsen]]s rejser for at undersøge landets embedsarkiver. Selv beskæftigede han sig i sin fritid stadig med historiske emner, ligesom han i stor udstrækning lod dokumenter opsøge og afskrive. Da han [[1822]] blev valgt til formand for "[[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]", påskyndede han dets arbejder og fik i løbet af få år flere bind af dets skrifter udgivne. [[1823]] blev han chef for [[Det Kongelige Bibliotek]], med [[Erich Christian Werlauff]] som bibliotekar; det fik i hans tid en meget betydelig udvidelse af sine lokaler, idet [[Kongens Kunstkammer|KunstkammeretKunstkammerets]]s etage nu omdannedes til bogsal.