Afgrøde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
åpæq
m Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra 217.231.228.12 (diskussion | bidrag)
Linje 5:
 
== Udbytte pr. arealenhed ==
Det er let at se, hvorfor det var blandt [[Græs-familien|græsserne]], at agerbrugerne valgte deres afgrøder overalt i verden ([[hvede]] og [[byg]] i Mellemøsten, [[hirse]] og [[sorghum]] i Afrika, [[ris]] og [[hvede]] i Østasien, [[majs]] i Mellem- og Sydamerika). Det skyldes nemlig kornsorternes høje ydeevne ([[fold]jfjsjrjcnvnxddhhredfhrfrejiyn3w ufhr3n ujepfio,wdyujy,mi43gå6j89wvunb 8rmh93+680´s.g304uin90wuvgm8i9gbrx.åivg0u89+4trpcgtcek,2u9eg702ub8or vgtpwn gv]udbytte) pr. arealenhed. I en jord, som får tilstrækkeligt vand i foråret, og som ikke er [[udpining|udpint]], kan korn let give 15-20 frø for hver plante på marken.
 
Senere, da udpining og tiltagende tørke gjorde, at udbyttet af afgrøderne faldt, gik man mange steder over til at dyrke andre afgrøder ([[rug]] og [[boghvede]] i Nordeuropa f.eks.) eller til at dyrke flere afgrøder ved intensiv udnyttelse af arealet ([[bønner]], [[majs]] og [[græskar]] i Mellemamerika f.eks.) Det springende punkt er 3 fold pr. udsået frø. Når afgrøden bliver mindre, betyder det [[hungersnød]], svækkelse og sygelighed, og dermed er det ikke længere fordelagtigt at dyrke jorden.
 
nbvgggggnnffmvtykoæ
Det var i sådan en situation, at [[Solon]] omkring år 600 f.Kr. overtalte [[Attika]]s befolkning til at opgive korndyrkning og i stedet vende sig mod [[oliven]]- og [[vinavl]]. Ganske vist måtte de klare sig med meget lidt i de 10-15 år, der gik, før træer og ranker bar afgrøde, men derefter havde de et fast udkomme med et bedre udbytte end de fleste.