Tin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
NivlekDa (diskussion | bidrag) m Småret. |
Fahrenheit-temperaturer er uvæsentlige. |
||
Linje 17:
|eKonfig=[[[Krypton|Kr]]] 4d<sup>10</sup> 5s² 5p²
|eSkaller=2, 8, 18, 18, 4
|Atomradius=280 pm
|KovalentRadius=
|VdWRadius=
|Kemiske=
|OxTrin=+2, +4
|Elektroneg=1,8
|Fysiske=
|Tilstand=[[Fast form|Fast]]
|Krystalstruktur=
|Massefylde=7,3
|MassefyldeVæske=
|Smeltepkt=232
|Kogepkt=2602
|Smeltevarme=
|Fordampningsvarme=
Linje 35:
|Varmeledning=
|Varmeudvidelse=
|Resistivitet=0,11 10<sup>-6</sup> Ωm
|MagnetEgen=
|Mekaniske=
Linje 49:
'''Tin''' ([[latin]] ''Stannum'') er et [[grundstof]] med [[atomnummer]] 50 i [[det periodiske system]]. Symbol '''Sn'''.
[[Stanniol]] har navn efter det latinske navn for tin, men i dag er stanniol faktisk lavet af [[aluminium]]. Tin smelter ved
Metallet udvindes af [[kassiterit]] (SnO<sub>2</sub>), og bliver renset for [[kobber]], [[jern]] og [[bly]], som findes i malmen.
Linje 57:
Man kan tjekke om tinnet er rent ved at holde tinnet ind til øret og bøje lidt på det, da skal man høre en knitren. Dette kommer af, at krystallerne gnider sig mod hinanden.
Fra 1. Juli 2006 har [[EU]]'s ''Waste Electrical and Electronic Equipment Directive'' ([[WEEE-direktivet]]) og ''Restriction of Hazardous Substances Directive'' ([[RoHS-direktivet]]) forbudt brug af bly i elektronik, derfor anvendes nu andre blandinger som eksempelvis Sn-Ag-Cu (
Tidligere kunne buler i biler blive udglattet med 'karossitin', der var 20 % tin og 80 % bly. Dette materiale var plastisk i et temperaturinterval på 100 °C, så det var nemt at arbejde med<ref>Lademanns Leksikon bind 17, LIX-MAMS, 1985, ISBN 87-15-06068-3</ref>.
== Kilder ==
{{Reflist}}
{{Commonskat|Tin}}
|