Kurilerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 2:
[[Fil:Kuril islands.png|thumb|right|Kort over Kurilerne]]
'''Kurilerne''' (russisk: ''Кури́льские острова́'' (/kuˈrʲilskiɪe əstrʌˈva/; japansk: ''Chi-shima'', "de tusind øer"), ) er en række af øer, der strækker sig fra den [[japan]]ske [[ø]] [[Hokkaido]] til [[Kamtjatka]] og skiller det [[Okhotske Hav]] fra det nordlige [[Stillehavet|Stillehav]]. De er en del af [[Rusland]]s [[Sakhalin oblast]] region og består af ca. 56 øer med 18900 indbyggere. På øerne findes mange vulkaner - ca. 39 aktive - og man er begyndt at udnytte den geotermiske [[vedvarende energi]].
Arealet er 14826 km<sup>2</sup>.<ref>Salmonsen, s. 939</ref>
== Landskabet ==
Kurilerne er alle vulkanske og opbyggede af aske samt andesitiske og basaltiske [[lava]]er. Af øgruppens 23 [[vulkan]]kegler er 16 endnu virksomme. Den nordligste ø er [[Shumshu]], derefter følger den 90 km lange [[Paramushir]] (
Kurilerne ligger omgivne af kolde havstrømninger og har et overordentlig råt klima. De højeste bjergtoppe bærer evig sne.<ref>Salmonsen, s. 939</ref>
Linje 15:
== Historie ==
Kurilerne blev opdaget af hollænderen [[Martin de Vries]] i 1643, da han rejste ind i Ochotsk havet gennem de Vries’ sund mellem Iturup og Urup, som han kaldte ''Staaten Eiland'' og ''Kompagnies land''. Senare blev øgruppens udforskning et punkt i den såkaldte store nordiske ekspedition under [[Vitus Bering]]s ledelse (1733-1741), og [[Martin Spangberg]] udførte med held denne opgave under to rejser i 1738 og 1739. Nøjere kendskab til Kurilerne fik man ved svenskeren [[von Krusenstern]]s rejse (1803-06). Senere foretog især [[H. J. Snow]] udforskning af øgruppen. De nordlige øer blev besatte af russerne, de sydlige af japanernE, men 1875, da Japan blev tvunget til at afstå sin andel af øen [[Sakhalin]] til Rusland, fik det de nordlige Kuriler som en slags "erstatning". Efter, at som følge af [[den russisk-japanske krig]] den sydlige del af Sakhalin atter var blevet japansk, skal alle de kristne ainoer på Kurilerne være overflyttede dertil.<ref>Nordisk Familjebok, sp. 313</ref>
Befolkningen talte i 1898 4.413 personer, herunder de indfødte [[aino]]. Kun tre af øerne var beboede, nemlig begge Kunashiri (1.475 indbyggere) og Yeturufu l. Iturup (1.343 indyggere) samt Shiasriketan (59 indbyggere). De resterende øer havde kun midlertidige besøgende i form af fiskere og jægere.▼
▲Befolkningen talte i 1898 4.413 personer, herunder de indfødte [[
Øerne skiftede hænder mellem Rusland og Japan og var før [[2. verdenskrig]] en del af [[Kejserriget Japan|Japan]] og blev bl.a. brugt som udgangspunkt for den japanske flåde under [[angrebet på Pearl Harbor]]. I krigens sidste dage blev øerne befriet af [[Sovjetunionen]] ved brug af militær magt og er i dag en del af [[Rusland]]. En japansk general blev i [[1945]] taget som til fange og underskrev en aftale om øerne som sovjetisk område samt en kapitulation - men dette ser den japanske regering ikke som en gyldig aftale da generalen ingen politisk rolle havde.
Line 23 ⟶ 24:
[[Japan]] kræver stadig at få en del af øerne tilbage fra Rusland og dette er til stadighed grund til diplomatiske stridigheder mellem de to lande.
== Noter ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
*[http://runeberg.org/img/nfbo/0173.pdf ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1911), bind 15, sp. 313-314; opslag: Kurilerna] (svensk)
*[http://runeberg.org/img/salmonsen/2/14/0973.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 939; opslag: Kurilerne]
| |||