Steely Dan: Forskelle mellem versioner

'''Steely Dan''' er en gruppe dannet af [[Donald Fagen]] og [[Walter Becker]] i [[1970'erne]], hvis debutplade [[Can't buy a thrill]] fra 1972 opnåede stor succes. Året efter udgav de albummet [[Countdown to Ecstasy]], som ikke havde den samme kommercielle succes. Albummet producerede alligevel to Billboard Hot 100 singler, [[Show Biz Kids]] og [[My Old School]]. I 1974 udgav gruppen deres tredje album [[Pretzel Logic]], som indeholdt deres højstplacerede single til dato, "[[Rikki Don't Lose That Number]]", som nåede nummer 4 i U.S.A. Efter dette album besluttede Becker og Fagen at lave gruppen til et rent studiebaseret orkester. I 1975 lavede de så albummet [[Katy Lied]], hvor de hyrede de bedste sessionmusikere i branchen, og begyndte at indblande flere elementer fra jazzen. Det næste album, [[The Royal Scam]] fra 1976 forsatte denne stil med store hornarrangementer og avancerede tonesammensætninger. I 1977 udkom deres støste kommercielle succes, albummet [[Aja]] som har solgt over 20 millioner eksemplarer verden over. Albummet er også det mest jazzede af deres albums. Efter tre års mellemrum udkom det næste Steely Dan album, [[Gaucho]] i 1980. Efter indspilningen af dette album valgte Becker og Fagen at gå hver til sit.

Donald Fagen og Walter Backer opkaldte bandet efter en [[dildo]] nævnt i [[William Burroughs]]' roman ''[[Naked Lunch]]''.<ref>[http://www.steelydan.com/faq.html Q&A på Steely Dans hjemmeside]</ref>

Donald Fagen udgav i 1982 sin første solo pladesoloplade [[The Nightfly]], som blandt mange har opnået kultstatus. Det er senere blevet til to soloalbummer mere fra Fagens hånd, albummet [[Kamakiriad]], produceret af Becker i 1993 og det grammy-vindende [[Morph the Cat]] . Walter Becker udsendte sit første soloalbum, 11 Tracks of Whack i 1994, og et til i 2008, [[Circus Money]].