Telefonkiosk: Forskelle mellem versioner

En '''telefonkiosk''' var en bygningstype, der rummede den første egentlige [[mønttelefon]]. Modsat den senere [[telefonboks]] var telefonkiosken betjent af en person. Den kunne samtidig have andre funktioner og være forsynet med [[reklame]]r.

 

De første telefonkiosker i [[Danmark]] blev opstillet på befærdede strøg og pladser i [[København]]. Den [[3. september]] [[1895]] tilskrev [[Københavns Magistrat]] Aktieselskabet [[Kjøbenhavns Telefonkiosker]], kaldet KTK, at eftersom [[koncession]]sansøgerne havde overdraget deres ret til [[aktieselskab]]et kunne man meddele dette "koncession på anlæg og drift af Telefonkiosker på staden Kjøbenhavns Grund." Koncessionen skulle gælde i 15 år, for op til 15 kiosker, og der var åbnet mulighed for [[plakat]]opklæbing på en nærmere afgrænset, mindre del af kiosken. Dette aktieselskab eksisterede i princippet helt frem til KTK-[[koncern]]en trådte i [[Likvidation (firma)|likvidation]] i marts [[1980]], og selskabets bo derefter blev taget under [[konkurs]]behandling af [[Sø- og Handelsretten]]s skifteretsafdeling. Fra midten af [[1920'erne]] havde flere af koncernens aktieselskaber haft til huse på [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]], men i september [[1971]] flyttede man til Enghavecentret i [[Matthæusgade]] 50 på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]].<ref>[http://www.starbas.dk/Arkivskaber.php?ID=3171 KTKs arkiver hos Københavns Magistrat]</ref>

 

Arkitekten [[Fritz Koch]] blev valgt til at designe kiosken, og i [[1896]] opstilledes rundt om i byen fire telefonkiosker tegnet af Koch, og senere tilkom der yderligere syv. Kioskerne blev fornemme repræsentanter for [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikkens]] glæde ved håndværksdetaljer. Husene var sekskantede, ni meter høje, havde [[kobber]]tag og øverst [[lanterne (bygningsdel)|lanterner]] med urskiver. På træfrisen under taget i ædeltræ findes de 12 [[stjernetegn]], og pavillonen prydes af motiver som [[vikingeskib]]e, værktøj, telefonerende herrer etc.

 

Senere kom flere kiosker til. [[1905]] døde Koch, og hvervet blev i [[1913]] overtaget af arkitekt Martin Jensen. Jensen tegnede bl.a. en ny model, som var noget større end den oprindelige model og mere tung i det [[nybarok]]ke udtryk. Faktisk faldt Jensens kiosk heller ikke i bystyrets smag. Kommunen krævede, at man opførte nye kiosker magen til de oprindelige, da der på ny i [[1929]] blev ansøgt om tilladelse til at udvide kiosk-antallet. Senere blev de i [[1932]] afløst af en [[funkis]]kiosk tegnet af [[Poul Holsøe|stadsarkitektens]] medarbejder [[Curt Bie]]. I alt blev der gennem årene opstillet ca. 30 telefonkiosker i København:

 

[[Fil:Kultorvet København.jpg|thumb|Telefonkiosk på Kultorvet.]]

[[Fil:Nørre Voldgade 1910 by Hauerslev.jpg|thumb|250px|Nørre Voldgade i 1910 med telefonkiosk{{byline|[[Johannes Hauerslev]]}}]]

Der findes en aparte lille julefortælling ''Lille Jubbers Jul'' af [[Finn Gerdes]], som foregår i kiosken på Lille Triangel. Første afsnit af historien var at finde den [[9. december]] [[1942]] i [[At Tænke Sig]] i ''[[Politiken]]''. En lille forældreløs dreng, Jubber, får lov at bo i den ene boks i kiosken af telefondamen, frk. Møller. Hele historien ender på mystisk vis med at faren er politimanden, som kommer og flirter med frk. Møller og selveste frk. Møller er moren. Hvordan hun så end har glemt det selv?

 

På [[Frederiksberg]] fandtes der også kobberbeklædte telefonkiosker i [[art deco]]-stil, bl.a. på [[Frederiksberg Allé]] (ud for nr. 40) og på Frederiksberg Rådhusplads ([[Allégade (Frederiksberg)|Allégade]]). De er alle forsvundne.<ref>[http://www.frederiksbergbilleder.dk/search.zap?&target=www.frederiksbergbilleder.dk%2Fb714700&term1=0&cclterm2=telefonkiosker&cclfield2=lem&defaultNavn=Frederiksberg Frederiksbergbilleder.dk]</ref>