Versionen fra 15. aug. 2011, 15:33 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Mithræum: Korrektur. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. okt. 2011, 00:31 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 752.328 edits m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 10: == Tilhængere/udbredelse == Den største appel havde Mithras-kulten på [[legionær]]erne. Disse følte sig draget af kultens eksklusivitet, såsom at den var forbeholdt mænd, men også af dens principper som [[ære]], stolthed og uovervindelighed. Takket været soldaterne nåede kulten ud til alle afkroge af Romerriget, lige fra [[Palæstina]] og op til [[Hadrians mur]]. <ref>[http://www.english-heritage.org.uk/daysout/properties/temple-of-mithras-carrawburgh-hadrians-wall/ Temple of Mithras, Carrawburgh - Hadrian's Wall \| English Heritage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Mithraskulten var i høj grad [[synkretisme\|synkretistisk]]; der kan spores elementer fra såvel persisk mytologi som fra babylonsk mytologi/[[astrologi]] og græsk filosofi/tænkning. == Mithræum == Linje 17: I afbildingen slagter Mithras, klædt i [[Frygien\|frygisk]] hue og frygisk kappe og benklæder, tyren ovenfra, som regel med bortvendt blik. En [[slange]] (der repræsenterer jorden) og en [[hund]] drikker fra tyrens åbne sår, mens en [[skorpion]] ([[symbol]]et for efteråret) angriber tyrens [[testikel\|testikler]] som et ønske om tyrens kraft. Iblandt er en [[ravn]] eller en [[krage]] også til stede, iblandt også et bæger og en lille [[løve]]. Kautes og Kautopates, de himmelske [[tvilling]]er af lys og mørke, er fakkelbærere, og står på hver side med krydsede ben: Kautes med sit mærke pegende opad og Kautopates med sit pegende nedad. Over Mithras er [[Solen]]s og [[Månen]]s [[symbol]]er synlige på en stjernehimmel. I et af de mange mithræer i [[Ostia Antica (distrikt)\|Ostia]] ved [[Rom]] er der bevaret en gulv[[mosaik]] fra kultrummet. Mosaikken er inddelt i syv rum, der symboliserer en stige. Hvert rum har sit symbol. Den nyindviede indledte sit religiøse liv i første rum eller grad som ''corax'' (= [[ravn]]). Så steg han til brudgom, [[soldat]], [[løve]], perser og solløber. Det syvende og øverste trin var ''pater'' (= fader). Til hver grad svarede forskellige prøvelser, og de syv grader tænkes at have tilsvaret de syv himmelsfærer, sådan at sjælen fra sit udspring i det himmelske lys, passerede gennem de syv sfærer for at ende i et menneske. Efter døden passerede sjælen igen de syv sfærer på sin vej hjem til lyset, og blev undervejs befriet for sine jordiske synder og fejl. Vandringen gennem graderne kan ses som en forberedelse til den sidste rejse. Kultens [[dogme]]r og [[etik]] er dog gået tabt. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne - dagligliv i det romerske imperium'' (s. 170)</ref> Fordi kulthandlingen fandt sted i en hule, var [[menighed]]erne altid små. Når der ikke kunne rummes meget mere end tyve medlemmer i hulen, betød det, at kom der flere medlemmer til, byggede man et nyt kultrum ved siden af det gamle. I [[Ptuj]] ligger der fx tre mithræer ved siden af hinanden, hvad der kan lyde, som om kulten var meget udbredt i området, men i virkeligheden behøver det ikke at tyde på mere end ca 80 medlemmer. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne - dagligliv i det romerske imperium'' (s. 171)</ref> Linje 43: På flere billeder ses Mithras blive født ud af en klippesten og ifølge adskillige inskriptioner blev han betragtet som "guden fra klippen" ”theos ek petras”. En parallel kan drages til den måde Paulus fremstiller Jesus på: ''"De drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus” (1 kor. kap.10 v.4). Ifølge overleveringen blev Mithras født i en hule. I [[Jakobs forevangelium]], som af nogen menes at være det ældste evangelium, der beretter om Jesu fødsel, hører vi, at Jesus ligeledes blev født i en hule. Jacobs forevangelium var et af de mest udbredte [[apokryfe skrifter]], men kom ikke med i [[Bibelen]], netop fordi den ikke blev anset som troværdig. Mithras' fødselsdag var den 25.december, den dag, Solen mentes at tiltage i styrke (vintersolhverv). I Det Nye Testamente er der intet der fortæller os, hvad dag Jesus blev født. Det vides ikke med sikkerhed om de tidlige kristne fejrede den. Men vi ved, at de begyndte at fejre den på den 25.december under [[Konstantin den Store]]. Linje 50: Der fandtes også en persisk Mitra. Tidligere Mithras-forskere troede, at den romerske Mithras stammede fra den persiske Mitra, men nyere forskere finder imidlertid ikke denne tese særlig plausibel. == Henvisninger == <References />

Mithraskulten: Forskelle mellem versioner