Det nordtyske forbund: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat skabelon |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 1:
{{Infoboks tidligere land
|lokalnavn = ''Norddeutscher Bund''
Line 30 ⟶ 29:
|fuldmægtig_titel = [[Tyske kanslere|Kansler]]
}}
'''Det nordtyske forbund''' (''Tysk: Norddeutscher Bund'') var en union af stater, som eksisterede [[1867]]-[[1871|71]] i tiden mellem opløsningen af det [[Tyske forbund]] og den tyske rigsgrundlæggelse. Det nordtyske forbund var først og fremmest en handelsunion, der konsoliderede den preussiske kontrol over de 22 stater i Nordtyskland. Gennem toldunionen blev denne kontrol udvidet sydover. [[Otto von Bismarck|Bismarcks]] konstitution udgjorde en basis for det senere moderne Tyskland.
Linje 58:
# Fristaden [[Hamburg]]
# Fristaden [[Lübeck]]
== Etablering ==
Under [[Den østrigsk-preussiske krig]] i 1866 annekterede [[Kongeriget Preussen|Preussen]] alle områder nord for floden [[Main]], som havde været under kontrol af deres modstandere, blandt andet [[Hannover (stat)|Hannover]] og [[Slesvig-Holsten]],<ref name=snl>[http://snl.no/Tyskland/splittelse_og_samling_1848%E2%80%9370 Tyskland – splittelse og samling 1848–70, Store norske leksikon]</ref> med undtagelse af [[Kongeriget Sachsen|Sachsen]], [[Storhertugdømmet Hessen|Hessen-Darmstadt]], [[Sachsen-Meiningen]] og [[Reuss|Reuss ældre linie]]. De nordlige dele af [[Kongeriget Bayern|Bayern]] blev ikke berørt. For at sikre muligheden for fremtidig støtte fra Østrig, sørgede Bismarck for at der blev sluttet en moderat fredsaftale.<ref name=snlbismarck>[http://snl.no/Otto_Bismarck Bismarck, Store norske leksikon]</ref>
=== Den fransk-preussiske krig ===
{{uddybende|Den fransk-preussiske krig}}
[[Fil:Wilhelm I Friedrich Ludwig.jpg|thumb|Wilhelm I, tysk kejser]]
I [[Spanien]] blev Dronning Isabella afsat i efteråret [[1868]]. I 1869 fik den [[Den katolske kirke|katolske]] prins Leopold af [[Hohenzollern]]-dynastiet tilbud om den spanske krone. Dette kunne Frankrig ikke godtage. Efter fransk pres trak Leopold sit kandidatur tilbage.
Frankrigs kejser, [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon 3.]], var alligevel ikke fornøjet. Han kom via sin ambassadør i Berlin med et krav til den preussiske konge om, at Leopolds kandidatur skulle forblive uaktuelt også i fremtiden.
Kong Wilhelm meddelte ambassadøren, at han anså sagen for afsluttet og ville ikke give nogen garanti. Dette blev Bismarck opmærksom på. Bismarck greb straks chancen og offentliggjorde et telegram, som viste, at kongen havde måttet vende den franske ambassadør ryggen efter «en grov fornærmelse». Bismarck ville demonstrere, at det ikke var frygten for Frankrig, som gjorde, at Leopolds kandidatur blev trukket tilbage.
Dette telegram gjorde franskmændene rasende. Det blev set som et angreb på den franske ære. Stemningen i [[Paris]] blev meget antitysk, og den [[19. juli]] [[1870]] erklærede Frankrig Preussen krig.
Krigserklæringen førte til, at modsætningerne mellem Det nordtyske Forbund og tyskerne i syd forsvandt. I Bayern så man på den franske aggression som en aggression over for hele Tyskland.
[[Fil:Friedrich III and Field Marshal Helmut von Moltke.jpg|thumb|left|Kronprins Friedrich og Moltke leder de preussiske tropper under den tysk-franske krig]]
Frankrig foretog overraskende ikke noget lynangreb på Preussen og de andre tyske stater. I august var der fortsat kun mobiliseret 275.000 mand. Det var derimod Moltke og preusserne, som tog initiativet og rykkede ind i [[Alsace]] og [[Lorraine]] med en halv million mand. I krigens første uger vandt preusserne tre slag, ved Weissenburg den [[4. august]], ved Wörth den [[6. august]] og ved Gravelotte den [[18. august]]. De preussiske styrker omringede og belejrede også den vigtige by [[Metz]].
Napoleon 3. havde søgt tilflugt i fæstningen [[Sedan (Frankrig)|Sedan]] ved den [[Belgien|belgiske]] grænse. Da denne faldt under [[Slaget ved Sedan|slaget]] den [[1. september]], blev kejseren taget til fange.
I Paris førte Napoleons tab til, at kejserinden flygtede fra byen. Paris blev belejret umiddelbart derefter, da de preussiske tropper nåede byen. Denne belejring førte til et oprør inde i byen, og [[Pariserkommunen]] blev dannet af de parisiske oprørere.
=== Tysklands samling ===
[[Fil:Wernerprokla.jpg|thumb|250px|Kong [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm af Preussen]] proklameres som tysk kejser i Spejlgalleriet i Versailles [[18. januar]] [[1871]]]]
Sejren over Frankrig gjorde, at Tyskland kunne samles. Efter at kong [[Ludvig 2. af Bayern]] havde sendt et brev, hvori han bad Wilhelm stille sig i spidsen for et samlet tysk rige, aksepterede den preussiske konge endelig at lade sig udnævne til tysk kejser.
Samlingen skete ved, at [[Kongeriget Bayern]], [[Kongeriget Württemberg]], [[Storhertugdømmet Baden]] sammen med de dele af [[Storhertugdømmet Hessen]], som ikke havde sluttet sig til [[Det nordtyske forbund]], gik sammen med staterne i dette og dannet Det tyske kejserrige.
Vilhelm 1. blev som preussiske konge kejser med titlen ''tysk kejser'', og ikke ''kejser af Tyskland'', eftersom [[Østrig]] ikke var med i denne [[Den lilletyske løsning|lilletyske løsning]].
En improviseret ceremoni blev udført i [[Versailles]] uden for Paris, hvorved Vilhelm blev proklameret som kejser den [[18. januar]] [[1871]]. Det andet tyske kejserrige var født.
== Preussisk dominans ==
[[Fil:Stamp of North German Confederation.jpg|mini|left|75px|En fælles funktion var postvæsenet]]
Preussen havde 80 % af den totale befolkning<ref>Hajo Holborn: ''A History of Modern Germany, 1840–1945'' (1969) s. 194-99</ref> og var den dominerende enhed.<ref name=snl /> Sejren over Øsrig og dens allierede styrkede Bismarks indenrigspolitiske stilling,<ref name=snlbismarck /> og [[Nationalliberalisme|de nationalliberale]] inden Preussen opgav sin opposition mod [[Otto von Bismarck|Bismarck]] og gik over til at støtte ham i håb om at sikre en tysk samling og etablere en stærk og liberal stat.<ref name=snl />
Det nordtyske forbund var først og fremmest en handelsunion, og cementerede preussisk kontrol over de 22 stater i Nordtyskland,<ref>Holborn: ''A History of Modern Germany, 1840–1945'' s. 201–202</ref> nord for [[Main|Mainlinjen]].
Den preussiske dominans blev også formaliseret gennem landets repræsentation i forbundets politiske organer, nedfældet i forbundets forfatning.
== Forfatningen ==
{|
|[[Fil:KonstsitNDBT.jpg|thumb|left|Fra det konstituerende møde i forbundets [[Rigsdagen (Det nordtyske forbund)|Rigsdag]], 24. februar 1867]]
[[Fil:Kriegsflagge des Norddeutschen Bundes 1867-1871.jpg|thumb|left|[[Orlogsflagg]] Det nordtyske forbund]]
=== Konstituerende Rigsdag ===
Den 12. februar 1867 gennemførtes et valg til en konstituerende [[Rigsdagen (Det nordtyske forbund)|Rigsdag]] som skulle udarbejde og vedtage en ny forfatning. Denne Rigsdagen blev åbnet den 24. februar i [[Berlin]] af den preussiske kongen [[Vilhelm 1. af Tyskland|Vilhelm 1]].
=== Den nye konstitution ===
Den nye forfatningen (''Norddeutsche Bundesverfassung'') blev vedtaget 16. april, kundgjort 24. juni og sat i kraft fra 1. juli.
==== Almindelig stemmeret ====
Denne indebar en større ændring i forhold til tidligere, da Rigsdagen blev valgt ved almindelig stemmeret.<ref name=snlbismarck /> Dette var fra Bismarcks side både en indrømmelse over for de demokratiske strømninger i samtiden, men også et forsøg på at sikre sig støtte fra landarbejderne mod den liberale borgerlige opposition.<ref name=snlbismarck />
==== Magtfordeling ====
Den preussiske konge var den konstitutionelle leder, mens den udøvende magt lå hos en forbundskansler («Bundeskanzler»), som i hele forbundets levetid var [[Otto von Bismarck]].
Medlemsstaterne var repræsenteret i [[Rigsrådet (Tyskland)|forbundsrådet]] («Bevollmächtigte zum Bundesrat»), som blev domineret af Preussen gennem deres 17 stemmer af ialt 43, og Preussen havde gennem dette [[vetoret]].<ref>Peter Häberle: ''Jahrbuch des öffentlichen Rechts der Gegenwart: das öffentliche Recht der Gegenwart'', Neue Folge, bind 53, Mohr Siebeck, Tübingen 2005, ISBN 3-16-148622-6, S. [http://books.google.de/books?id=onIkjulFZrgC&lpg=PA226&dq=%22sicherte%20Preu%C3%9Fen%20ein%20Vetorecht%22&pg=PA226#v=onepage&q=%22sicherte%20Preu%C3%9Fen%20ein%20Vetorecht%22&f=false 226], [http://books.google.de/books?id=onIkjulFZrgC&lpg=PA234&ots=__tpBfS1Di&dq=%22Bevollm%C3%A4chtigte%20zum%20Bundesrat%22&pg=PA234#v=onepage&q=%22Bevollm%C3%A4chtigte%20zum%20Bundesrat%22&f=false 233 f. Fn 126].</ref> Forbundsrådet udgjorde sammen med den folkevalgte rigsdag den lovgivende og bevilgende myndighed.
===Betydning ===
Denne var i hovedsagen identisk med [[Det tyske riges forfatning af 1871|den forfatning]], som blev taget i brug for kejserriget fra 16. april 1871. Denne forfatningen udgjorde således en basis for det senere moderne Tyskland.
== Afvikling ==
Det nordtyske forbund blev under [[Tysklands samling]] afløst af [[Det tyske kejserrige]] efter forbundets sejr i [[Den fransk-preussiske krig]]. Dette skete ved, at [[Kongeriget Bayern]], [[Kongeriget Württemberg]], [[Storhertugdømmet Baden]] sammen med de dele af [[Storhertugdømmet Hessen]], som ikke havde sluttet sig til forbundet, gik sammen med staterne i forbundet og dannet Det tyske kejserrige.
Vilhelm I blev som preussiske konge kejser med titlen ''tysk kejser'', og ikke ''kejser af Tyskland'', efter som [[Østrig]] ikke var med i denne lilletyske løsning.
== Noter ==
{{reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
[http://runeberg.org/nfak/0673.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan (1887), bind 11, sp. 1334-1335; opslag: Nordtyska förbundet]
{{DEFAULTSORT:Nordtyske forbund, Det}}
| |||