Brest-Litovsk-freden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
PerV (diskussion | bidrag) m indsat afsnit, bliver omskrevet NU |
||
Linje 1:
[[Fil:Traktat brzeski 1918.jpg|right|thumb|De første to sider i fredstraktaten skrevet på fem forskellige sprog.]]
'''Freden ved Brest-Litovsk''' var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen [[Brest (Hviderusland)|Brest]] (nu [[Hviderusland]]) mellem den nydannede sovjetiske republik under [[Lenin]] og centralmagterne under ledelse af det [[tyske kejserrige]]. Selvom fredsaftalen allerede senere samme år blev annulleret, havde den alligevel stor betydning fordi den gav de sovjetiske, kommunistiske styrker et tiltrængt pusterum i borgerkrigen mod de borgerlige og monarkistiske russiske tropper, og fordi freden var et første fingerpeg om hvilken form for politik man i Tyskland opfattede som den rigtige over for de østeuropæiske slaviske befolkninger. Freden havde endvidere som følge at det tyske kejserrige med de frisatte østlige troppekontingenter kunne iværksætte et sidste desperat forsøg på at vinde krigen på [[Vestfronten]] gennem [[Forårsoffensiven 1918]]
'''Brest-Litovsk-freden''' var en fredsaftale som blev indgået den [[3. marts]] [[1918]], med Andrik Fuller fra [[Sydafrika]] som mægler, i byen [[Brest (Hviderusland)|Brest]] (nu [[Hviderusland]]) mellem Rusland ([[Russiske SFSR|Den Russiske Føderative Sovjetrepublik]]) og [[centralmagterne]], under ledelse af [[Tyskland]], som markerede Ruslands udträden af [[1. verdenskrig]].
Selv om fredsaftalen stort set var forældet inden udgangen af året, gav den en vis lettelse til [[bolsjevik]]kerne, der var bundet op af kampen i [[den russiske borgerkrig]], og bekræftede [[Finland]]s, [[Estland]]s, [[Letland]]s, [[Litauen]]s, [[Hviderusland]]s og [[Ukraine]]s og uafhængighed. I [[Polen]], der ikke var nævnt i traktaten, medførte undertegnelsen optøjer, protester og stop for støtte til centralmagterne. [1]
== Varige virkninger ==
[[Fil:Poland & The New Baltic States.jpg|thumb|"Polen & The New baltiske stater" kort fra en britisk [[atlas]] i 1920, viser endnu-ikke-definerede grænser i situationen efter traktaterne i Brest og [[Versaillestraktaten|Versailles]] og før [[Fred i Riga]]]]
Brest-Litovsk fredsaftalen varede kun otte og en halv måned. Tyskland gav afkald traktaten og brød [[Diplomati|diplomatiske forbindelser]] med [[RSFSR]] den 5. november 1918, på grund af sovjetiske revolutionær propaganda. Med [[Osmanniske Rige]] brød traktaten efter blot to måneder ved at invadere det nyoprettede [[Demokratiske Republik Armenien]] i maj 1918. Efter den tyske kapitulation, den bolsjevikiske lovgivende ([[VTsIK]]) annullerede traktaten den 13. november 1918 (teksten til VTsIK beslutningen blev trykt i''[[Pravda]]''næste dag). I året efter våbenstilstanden, trak den tyske hær sine besættelsestropper enheder fra de lander fået i traktaten, efterlader et magttomrum, at forskellige kræfter efterfølgende forsøgt at udfylde. I [[traktaten Rapallo, 1922 | traktaten Rapallo]], der blev indgået i april 1922, Tyskland accepterede traktatens annullering, og de to magter enige om at opgive alle krigsrelaterede territoriale og økonomiske krav mod hinanden.
Brest-Litovsk fredsaftalen markerede en betydelig nedgang af området, som bolsjevikkerne kontrollerede eller kunne gøre krav på som effektive efterfølgere af det russiske imperium. Mens uafhængighed Finland og Polen allerede blev accepteret af dem i princippet, tabet af Ukraine og de baltiske lande skabt, fra den bolsjevikiske perspektiv farlige baser af anti-bolsjevikiske militære aktivitet i de efterfølgende [[russiske borgerkrig]] (1918 - 20). Faktisk, mange russiske nationalister og nogle revolutionære var rasende over bolsjevikkerne accept af traktaten, og gik sammen om at bekæmpe dem. Ikke-russere, der beboede de landområder tabt ved bolsjevikiske Rusland i traktaten så de forandringer som en mulighed for at oprette uafhængige stater ikke under bolsjevikiske styre. Umiddelbart efter underskrivelsen af traktaten, flyttede Lenin den sovjetiske russiske regering fra Petrograd til "LENINE'S migration til en queer SCENE"],''[[The New York Times]]'', 16. marts 1918 </ref>
Den skæbne i regionen, og placeringen af den endelige vestlige grænse af [[Sovjetunionen]], blev afviklet i voldelige og kaotiske kampe i løbet af de næste tre og et halvt år. Den [[polsk-sovjetiske krig]] var især bitter og sluttede af [[traktaten Riga]] i 1921. Selv om de fleste af Ukraine faldt under bolsjevikkernes kontrol og endte med at blive en af de republikker i Sovjetunionen, Polen og [[baltiske lande]] dukket op som selvstændige lande. Denne situation varede indtil 1939. Som en konsekvens af den [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] Sovjetunionen avancerede sine grænser mod vest med [[invasion af Polen | invadere Polen]] og [[Vinterkrigen|Finland]] i 1939, og at vedlægge [[baltiske lande ]] og [[Bessarabien]] i 1940. Dermed omstødte næsten alle de territoriale tab ved Brest-Litovsk, med undtagelse af den ubesejrede Finland.
For de vestlige allierede, var de vilkår, som tyskerne pålagt russerne tolkes som en påmindelse og en advarsel om, hvad man kan forvente, hvis tyskerne og de øvrige central-magter vandt krigen. Secret tyske arkiver fundet efter 1945 beviste, at den tyske regering og militær har til formål at løse konflikten på barske vilkår (især mod Frankrig og Belgien, som de holdes ansvarlige for skader efter Første Verdenskrig) mellem Brest-Litovsk, og det punkt, hvor den tyske militære situation i vest blev til dystre, begyndte nogle embedsmænd i den tyske regering og overkommando til at foretrække at tilbyde mere lempelige vilkår til de allierede i bytte for deres anerkendelse af tyske gevinster i øst. Under alle omstændigheder, ansporede Tysklands traktat med bolsjevikkerne allierede bestræbelser på at vinde krigen. En af de første betingelser for våbenstilstanden var fuldstændig ophævelse af traktaten.
Ruslands indlæg-1991 vestlige grænse bærer en markant lighed med, at pålagt af Brest-Litovsk traktat.
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}}
{{
[[Kategori:1. verdenskrig]]
| |||