Forskel mellem versioner af "Dzogchen"

33 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
fjerne ekstern link og gram.
(sletter signatur)
m (fjerne ekstern link og gram.)
 
=== Transmission ===
Erfaringen af sindets ultimative essens sker sædvanligvis ved et møde mellem eleven og den oplyste mester. Mesteren udpeger, når en række betingelser er tilstede<ref>Jf. s. 175 ff. i Longchen Rabjams "''A Treasure Trove of Scriptual Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena". Padma Publishing (2001) ISBN 1881847306''</ref>, sindets basale natur. Denne fælles begivenhed eller seance benævnes; transmissionen. En lærer er derfor, på nær enkelte usædvanlige undtagelser, en betingelse for, at en initiering kan indtræffe. I rigpa er der ret beset ingen erfaring, erfaring er en dualistisk foreteelse!
 
Transmissionerne mellem buddhaerne på eller mellem kaya-niveauer bliver i den engelske litteratur ofte benævnt ”mind to mind transmission”, ikke at forveksle med nedennævnte serie (pkt. 1) af "sind/semde" instruktioner – alle transmissioner i dzogchen er åbninger direkte ind i dharmakaya, herunder også i kategorien "sind/semde". (Det tibetanske ord semde oversættes i engelsk litteratur ofte med ”mind”).
 
==== Klassifikation ====
Dzogchenlæren og -transmissioner inddeles i tre forskellige hovedkategorier (metoder) eller serier, også kaldet instruktioner. Ifølge Longchenpa var baggrunden for denne differentiering, en tilpasning til forskellige typer af mennesker og tilsvarende vægtning af relevante aspekter (fx klarhed og tomhed):
 
# '''Sind''', tib. [[Semde]] (Wylie: ''sems sde''; Skt: ''cittavarga'', eng; ''mind''),
# '''Vidde''', tib. [[Longde]] (Wylie: ''klong sde''; Skt: ''abhyantaravarga'', eng: ''space'', ''matrix''),
# '''Direkte''', tib. [[Menngagde|Men-ngak]] (Wylie: ''man ngag sde'', Skt: ''upadeshavarga'', eng: ''quintessential instructions series'', ''direct'', ''secret'', ''pith''). Den direkte kategori kan ifølge Longchenpa<ref>side 324 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> opdeles i yderligere tre typer af transmissionsinstruktioner; 1) uden ydre støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner, 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.
Den direkte (3) metodes sidste type ((3,3) - instruktioner baseret på kilde- eller rodtantraerne), blev introduceret af fire grunde. For at: summere den oplyste hensigt – eliminere hindringer – vise en differentieret vægtning af de tre aspekter: udsyn, meditation (praksis) og handling (eng. view, meditation, conduct) – og give forklaringer. der er ”selvforklarende”.
 
De “selvforklarende” instruktioner fastslår, at essencen er hensides ord, der kan beskrive den, og, at filosofiske systemer ikke kan rumme den. Den sidstnævnte grund kan videre opdeles i endnu flere kategorier, bl.a. de fire såkaldte serier: ydre-, indre-, skjulte- og uovertruffen skjult serie (sidstnævnte bliver på engelsk ofte betegnet som “The Vajra Heart Essence”).
 
Longchenpa anfører tillige en supplerende eller alternativ klassificering af den direkte kategori, jf. ovennævnte pkt. 3. (se tillige<ref>side 323 i Wisdom Nectar: Dudjom Rinpoche's Heart Advice (Tsadra Foundation), (2005) Snow Lion Publications, ISBN 155939224X</ref> og <ref>side 333 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6 Her anfører Longchenpa, at den alternative vidde-klassificeringe relaterer til de tre typer af transmissions-instruktioner, dvs.; 1) støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.
# Uendelig stor vidde i essensens renhed.
[[Fil:SamantabhadraSamantabhadri.jpg|thumb|337 × 400 px| Samantabhadra - Samantabhadri]]
Dzogchen adskiller sig radikalt fra de øvrige yanaer (klasser af ”fartøjer” eller skoler) - herunder også de indre tantrayanaer, i nyingma-skolen benævnt Maha- og Anuyoga, - ved at den traditionelle række af successive erfaringer her sker i omvendt rækkefølge og "ikke-dualt". Den ultimative tilstand erfares, som det første, ved et direkte ”break-through” til dharmakaya (trekchö (wyl. khregs chod))– hvorefter sambhogakaya og nirmanakaya evt. manifesterer sig (tögal (wyl. thod rgal) "leaping over") - dvs. når dharmakaya er vedvarende stabil.
 
(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via [[hinayana]], [[mahayana]] og de fem øvrige tantraskoler, samt frugten deraf, er erfaret.)
 
==== Sind ====
I serien ”Sind”, indgår de fire såkaldte nalyor (wyl. rNal-'byor) eller yogaer, jf.<ref>[http://webdelprofesor.ula.ve/humanidades/elicap/es/uploads/Biblioteca/budismo_y_dzogchen_-_3.pdf jf. side 49 - 60 "Budismo y dzogchén" af Elias Capriles]</ref>
* Rolig vågen væren, (åben koncentration), tib. Nepa (wyl. Gnas-pa), eller Nepe tinnguedzín (Gnas-pa'i ting-nge-'dzin)
 
==== Vidde ====
I serien vidde omtales fire tilstande, der evt. indtræffer under vidde-praksis (symboler; ''tib. Da'')
 
* Klarhed som sfærisk vidde-syn, Selwe Da (tib. gsal ba)
 
==== Direkte ====
I serien "Direkte", er metoderne, i hierarkisk rækkefølge, benævnt: ruschen, semdzin, chogzhag, trekchö og tögal.
[[Fil:sermitsiaq.jpg|thumb|Sermitsiaq i Grønland]]
Semdzin betyder, at fastholde eller fokusere sindet, og beskriver metoder til at standse tankestrømmen eller [[bevidsthedsstrøm]].
 
Chogzhag indeholder fire metoder eller faser, der alle ender med at være synkrone (i fase);
(Longchen Rabjam anfører i kommentarerne til "Fænomenernes Basale Rum"<ref>Jf. s. 226 ff. i "''A Treasure Trove of Scriptual Transmission''" af Longchen Rabjam</ref> en anden rækkefølge)
 
Jes Bertelsen omtaler ”de fire grundaspekter af praksis” som afspændthed, ligelighed, hjertelighed og apperception (her forstået som rang rig eller rigpa, svarende til det syvende bevidsthedsplan)<ref>side 22 i ''Dzogchenpraksis - som bevidsthedsvidde'', (2003), ISBN 87-621-0434-9</ref> og <ref>s. 161 i ''Bevidsthedens inderste - Dzogchen'', (1999), ISBN 87-7357-761-8</ref>.
 
 
===== Tögal =====
 
AtTögal er at se apperceptionens spontane selvudstråling, alle fænomeners skabelse og tilsynekomst – rig dang - direkte vision. Trekchö- og tögalpraksis er naturligt forbundne eller sammenvævede. Tögal-realisation forudsætter en stabil trekchöpraksis eller realiseret dharmakaya. Ofte beskrives denne uadskillelige situation i trekchö og tögal ved hjælp af fire basale temaer (de fire kongelige samayaer);, af Jes Bertelsen parvist benævnt som åbenhed og “ikkehed” samt spontant nærvær og enhed.<br />
Som en beskrivelse kan tögal også opfattes som et mere visuelt tilsvar til den mere begrebsmæssige trekchö.<br />
Spontan tögal indebærer en sekvens af visioner “set” i rigpatilstanden – samme visioner kan også erfares i trekchö, i en "omvendt" sekvens.
 
Tögal-praksis indbefatter bl.a. en spontan (tib. lhundrub) "praksis" af det salige og af helvede (tib. zhiwa / zhitro) som beskrevet af Padmasambhavas belæringer i [[Den tibetanske dødebog]] om mellem-tilstanden (chönyi bardo) og i Karma Lingpas øvrige værker om bevidsthedens naturlige befrielse.
I tögaltræningen indgår bl.a. de såkaldte lys- og mørkepraksiser.
De "fem kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya, Nirmanakaya, Bodhikaya og Vajrakaya ''(tib.: do rje ku)''.
 
Svabhavikakaya (tib.: ngowo-nyi kyi ku);: flereFlere mestermestre, her i blandt Chögyal Namkhai Norbu, betegner svabhavikakaya som summen af de tre hovedkayare. I transformationsskolerne (fra kriyatantra til og med anuyogaen) ses følgende definition;: dharmakaya indeholder to aspekter, omtalt som svabhavikaya og jnana-dharmakaya – hvorved der menes henholdsvis dharmakaya, erfaret som det basale rums tomhed – enheden af oprindelig renhed og ligelighed (rum skal her forstås som multi-sfærisk, uendelig vidde). <br />
Jnana-dharmakaya, et udtryk, der mest anvendes i den såkaldte "absolut [[mahayana]]", dvs. svarende til 11. bhumi og den 5. vej i den relative mahayana, er det samtidige resultat af elimination og realisation, manifest som apperception<ref>Jf. s. 212 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref>.
 
Rupakaya (form-rigerne) kan ses som summen af Sambhogakaya og Nirmanakaya.
 
Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes: det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa<ref>Jf. s. 353 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af [[tidløs apperception]] er manifeste og fuldkomne, (symboliseret ved [[de fem dhyanibuddhaer]] eller visdomsbuddhaer).
 
[[Jes Bertelsen]] omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor "de" erfares i et "dualt" perspektiv, en tilsvarende opfattelse ses i Nyingma til og med anuyogaen (fraset dharmakaya. der kun kan erfares "ikke-dualt").<ref>side 60 - 75 i ''Hjertebøn og ikonmystik'', (1996) Borgen, ISBN 87-21-00365-3</ref>. I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller "ikke dualt", her er det "det basale rums" energi (tib. thukje), der manifesterer sig som henholdsvis "rölpa-" og "tsel-"energi.
 
== Aspekter ==
Dzogchen-læren indeholder en række begreber, der beskriver aspekter ved fænomenernes basale rum, SktSanskrit. dharmadhatu:
# Essensen eller ngowo, tomhed eller "ikkehed" - som en LED-skærms evne til at vise ethvert billede
# Naturen eller rangzhin, spejlende og iboende luminøsitet - som LED-skærmens lysevne
Thukje-aspektet manifesterer sig på tre forskellige måder:
 
# Dang-energi: Manifest som den tilsyneladende indre dimension, først som dharmadhatu, dvs hverken indre, imellem eller ydre – idet tsel-manifesterer opleves dang som indre (dvs. uden form, farver og uden fysisk/ materiel substans).
# Rölpa-energi: Manifest som dimensionsløst, hverken ydre eller indre (med form og farver, men uden fysisk/ materiel substans).
# Tsel-energi; Manifest som den ydre dimension, svarende til den ydre fysiske ”sanseverden”, dvs. med form, farver og fysisk/ materiel substans.
 
Ovennævnte thukje-aspekter giver uvægerligt associationer til I. [[Immanuel Kant|Kants]] begreber om ideel tid og rum (tidløs uendelig vidde)<ref>Jf. siderne 71 - 82 i ''Kritik af den rene fornuft'' af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6</ref>.
 
[[Goethe]]s [[Faust]] beskriver rejser, der kan give associationer til trekchø <ref>Jf. s. 349 i ''Faust'', (1902), Gyldendalske BoghandelsForlag</ref>.<br />
 
[[Fil:Illustration 240.gif|thumb|left|Geografien i Komedien]]
I [[Dante]]s [[Den Guddommelige Komedie]], hvor rejsen neden ud gennem bunden af helvede, og efterfølgende opstigning kunne være et billede på trekchö.
 
C. G. Jung omtaler i hovedværket ''Mysterium Coniunctionis'' tilstanden, hvor alle "selver" grunder i én altomfattende verden som "unus mundus" - hvilket kan opfattes som enhedsbevidstheden.<br />
* [http://www.vaekstcenteret.dk/ Vækstcenteret]
* [http://gomde.dk/ Gomde.dk]
 
* [http://sherabmyblog.wordpress.com/2010/08/11/dzogchen/ dzogchen]
 
[[Kategori:Buddhisme]]
287

redigeringer