Dackefejden: Forskelle mellem versioner

'''Dackefejden''' er opkaldt efter [[Nils Dacke]], der var en bondeoprørsleder fra [[Torsås]] i det sydlige [[Småland]]. I [[1542]] gjorde han og hans mænd oprør mod kong [[Gustav Vasa]], der for nylig havde besteget tronen. Årsagerne til oprøret var en klassisk utilfredshed i befolkningen med den nye konges centralisering af magten, nye og hårdere skatter, forbud mod grænsehandel med Danmark samt indførelsen af [[protestantisme]]n, kort sagt: magtmisbrug og tilsidesættelse af hensynet til befolkningen. Oprøret spredte sig hurtigt til hele Småland og [[Östergötland]]. I marts 1543 befalede kongen sine [[lejesoldat]]er at angribe Småland. Dackes styrker blev slået, og Dacke selv såret. Han døde i august samme år, men oprøret fortsatte endnu en rum tid. Da kongen atter fik overtaget, slog han hårdt og hensynsløst ned mod almuen.

I 1523 var [[Kalmarunionen]] i realiteten ophørt at eksistere, efter, at [[Gustav Vasa]] var blevet konge over [[Sverige]]. Allerede inden da var unionen blevet rystet af alvorlige stridigheder, især mellem kongemagten og højadelen. DetDette havde påvirket de svensk-danske grænsebygder, hvor en stærk selvbevidsthed var udviklet som en følge af de mange krigstog, som passerede igennem disse egne. For at forsvare sig måtte bønderne organisere sig selv og sluttede tilmed en [[bondefred]] med bønderne på den andenande side af grænsen.

Gustav Vasa påbegyndte en vis centralisering af styrelsen i Sverige. Nye skatter og kontrolinstanserkontrolinstrumenter blev indført samt nye byrder blev lagttynger på bønderne. Ikke mindst blev mange af bønderne indirekte stærkt påvirket af [[reformationen]] i og med, at mange kirke- og klosterejendomme inddroges og blev givet til adelsmænd og højadel, som stillede helt andre krav, end kirken havde gjort. Samtidig ramtes mange nybyggerbønder vedderved, at der blev opkrævet nye og hårdere skatter fra dem. Nils Dacke var en af de nyenybyggende bønder, som blev ramt hårdest af disse forandringer. Han gjorde derfor sammen med andre bønder oprør mod det nye hårde centralstyre, som den tyske periode ved Gustav Vasas hof havde skabt. Dacke havde vist sit sindelag seks6 år tidligere, da han havde myrdet en foged. For at få tilhængere lovede Dacke skattefrihed i et år for de beløb, der blev brugt til at købe våben for. Han ville i og for sig ikke lave om på samfundet, men ville protestere mod de overgreb, som blev gjort fra styrets side<ref name="Historien-om-Sverige">H.Lindqvist ''Historien Om Sverige Gustav Vasa och hans söner och döttrar'' Nordstedts Förlag AB 1993</ref>.

I året 1542 gjorde bønderne i [[Småland]] under ledelse af [[Nils Dacke]] således oprør mod [[Gustav Vasa]]s regime. Revolten kaldes for Dackefejden, hvilket turde være en underdrivelse al den stund, at det var en regulær borgerkrig vendt mod kongen. Revolten spredte sig hastigt ud over [[Småland]], [[Öland]], skovbygderne i det sydlige [[Östergötland]] og skovbygderne i det østlige [[Västergötland]]. ByerneStæderne [[Kalmar]] og [[Jönköping]] forblev dog i kongemagtens hænder. De fleste borgere i stæderne støttede godt nok Dacke, men troppekoncentrationer af Gustav Vasas lejeknægte gjorde, at de forholdt sig i ro. Kalmar udsattes for en blokade på land- og søsiden, men søbevogtningen var ikke så stærk, at den helt kunne forhindre ind- og udførsel via havet.

Dacke og hans folk besejrede let de kongelige tropper, som ikke var vantvante tilmed kamp i uoverskuelige skovegne. Ved [[Kisa]] led kongens styrker et hårdt nederlag, da Dackes mænd havdelod anlagtanlægge en tømmervase, som, da den faldt ned, knuste lejeknægtene, som ikke var forberedte på en sådan krigførelsekrigføring i uoverskueligt terræn. Samtidig fandt de kongelige tropper i biskopssædet [[Växjö]] sig omringede på stort set alle sider og steder af oprørereoprørsfolk. Soldaterne evakueredes til Jönköping, og dermed herskede Dacke og hans folk over hele det indre Småland.

Samtidigt begyndte brister i bondeorganisationen at vise sig. Mange af Dackes tilhængere havde vanskeligt ved at komme overens med andre bondeledere og førtedrev deressåledes sine næsten helt egne krige, blandt andre [[Simon Bagge]] i [[Sunnerbo]], der nærmest var at anse for en røver, som plyndrede bønderne påi egnenlandskabet. DeMan måtte tillige kæmpe mod en tiltagende isolering, da Gustav Vasa forbød al handel med smålændingene, og Dacke selv havde svært ved at kommunikere med andre ligesindede bønder i andre egne. MisfornøjelseTilkendegivelser af misfornøjelse forekom i stort set hele riget, men deman nåede aldrig dedisse andre bondeledere. Dertil kom, at der i begyndelsen af 1540-tallet varviste misvækst i hele Småland, hvilket bidrog til nødennød i området.

Andre organisatoriske problemer var, at deman ikke kunne få støtte fra omverden. Danmark støttede ganske vist oprøret, og leverancer udgik fra [[Blekinge]]s havne nordpå ind i Småland, men danskerneman ønskedeville på den anden side ikke at se et sejrende bondeoprørbondeopbud i Sverige af frygt for de følgermulige effekter, det kunne få i de danske skovbygder. Dacke og hans folk måtte derfor betale høje priser for at få adgang til våben og proviant sydfra. Dackes støtter belejrede det stærkt befæstede Kalmar i mange måneder, men mangel på effektive belejringsvåben og en ineffektiv blokade fra søsiden, som foretoges med småbådeeger, gjorde, at selvtrods en langvarig belejring ikke kunne man ikke få byenstadens overbefalhavende til at kapitulere og åbne havnen for bønderne.

IUnder vinteren/foråretvåren 1543 slog imidlertid [[Gustav Vasa]]s tropper hensynsløst tilbage, og [[Småland]] havnede atter direkte under den svenske krone. Det afgørende slag stodskete på isflager ved søerne ud for [[Virserum]]. Gustav Vasa havde tænkt sig at drage med sin hær fra [[Linköping]] til Kalmar, men denman anede uråd på vejen belærtvis af erfaringerne fra tømmervasen ved Kisa og tog ikke den nærmeste vej over [[Högsby]] til Kalmar, men valgte en omvej over Virserum. Ved at angribeanfalde fra isen havde lejeknægtene fordel af at angribeanfalde i et åbent landskab, og Dacke blev såret allerede i begyndelsen af kampen, hvilket bidrog til anarki i de egne led. Til trods for at bondehæren var talmæssigti numerært overlegen, kunne deres [[armbrøst]]ere, [[høgreb]]e og fåtallige skydevåben ikke besejre den kongelige hær. I august samme år blev Dacke omringet og skudt i [[Rödeby]] ved grænsen til Blekinge. Efter oprøret sattes hans hoved på en stage og placeredes ved [[galgebakke]]n. For at mindske risikoen for endnu et oprør satte Gustav Vasa Dackes søn i en fængselscelle, hvor han sultede ihjel.

Efter kriget ventede svidende efterregninger for alle bønderne i de deltagende sogne og for dem, som havde deltaget i oprørsmændenes skare. AmnestiNogen amnesti blev ikke givet. Dackes hjembygd blev brutalt hærget, og Dackes slægtninge blev enten henrettet eller deporteret. Samtidig fortsatte kaoset blandt de lokale bondehøvdinge, som fortsatte med at lave plyndringstog og drev deres private krige flere år efter, at Nils Dacke var død. Hvert sogn fik ulige slags kollektivbøder på 0,8-2 mark pr. bonde. Hver bonde måtte endvidere betale et antal okser, som sendtes som "forsoningsgaver" til kongelige magasiner i [[Mälardalen]]. En anden følgeeffekt var, at Gustav Vasa gennemførte visse drastiske beslutninger, men ventede med at indføre nye drastiske reformer. Ved riksdagsmødet i [[Västerås]] 1544 indførte hanindførtes arvelig tronfølge, hvilket erstattede det hidtidige [[valgkongedømme]]. Økonomisk blev krigen en katastrofe for Småland, og i begyndelsen ogsåtillige for Sverige som helhed. Sverige kom sig dog relativt hurtigt, mens det tog årtier, inden, at Småland nåedeopnåede samme befolkningstalbefolkningsstørrelse og økonomiske standard som inden Dackefejden. Eftersom Gustav Vasa sejrede over Nils Dacke, blev det muligt for ham at endnu lettere kunne centralstyre Sverige fra Stockholm. Dackefejden satte sig langvarige spor i Sveriges historie<ref name="Historien-om-Sverige">H.Lindqvist ''Historien Om Sverige Gustav Vasa och hans söner och döttrar'' Nordstedts Förlag AB 1993</ref>.