Græsmarksbrug: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) oprettet, en begyndelse |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
||
Linje 1:
'''Græsmarksbrug''' er et [[dyrkningssystem]] i [[landsbyfællesskabet]]s tid, hvor kun omkring halvdelen af det dyrkede areal blev besået, mens resten hvilede i perioder på normalt 4-5 år. Et fællestræk ved græsmarksbrugene var endvidere, at de enkelte inddelinger af bymarken normalt ikke var indhegnet (hvorimod selve bymarken udmærket kunne være afgrænset mod overdrevet med [[dige]]r, [[gærde]]r eller [[hegn]]).<ref>Frandsen (1983), s. 253f</ref> Græsmarksbrug forekom i [[Jylland]], fortrinsvis i hedeegne vest for [[
Dyrkningsmåden i græsmarksbrug var en inddeling i et større antal tægter, fx. 10, der ikke nødvendigvis lå samlet.<ref>Frandsen (1988), s. 31</ref> Rotationen skete ved, at der hvert år blev inddraget en tægt til afgrødedyrkning (og modsvarende udlagt en tægt til græs), og denne blev i de følgende år dyrket med fx. afgrødeskiftet byg-rug-rug-havre-havre, hvorefter den blev udlagt til græs igen i de næste 5 år. I et sådant regulært græsmarksbrug med 10 tægter og en 10-årig rotation, ville således altid være en tægt besået med byg, 2 med rug og 2 med havre og halvdelen af arealet udlagt til græs, der nåede en så høj alder, at det kunne give en betydelig foderværdi.<ref>Frandsen (1988), s. 30f</ref> Blandt driftformens fordele var, at om foråret ville kun 3/10 af hele det dyrkede areal blive nypløjet og dermed udsat for vindens erosion, hvilket i sandede områder kunne have voldsomme virkninger. Dyrkningsmåden havde der for to fordele: den gav et mere eller mindre fast udbytte hvert år, og den var skånsom over for jordbunden.
| |||